Psalms 104
1 My soule, prayse thou the Lord: O Lord my God, thou art exceeding great, thou art clothed with glorie and honour.
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Which couereth himselfe with light as with a garment, and spreadeth the heauens like a curtaine.
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 Which layeth the beames of his chambers in the waters, and maketh the cloudes his chariot, and walketh vpon the wings of the winde.
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 Which maketh his spirits his messengers, and a flaming fire his ministers.
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 He set the earth vpon her foundations, so that it shall neuer moue.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 Thou coueredst it with the deepe as with a garment: the waters woulde stand aboue the mountaines.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 But at thy rebuke they flee: at the voyce of thy thunder they haste away.
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 And the mountaines ascend, and the valleis descend to the place which thou hast established for them.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 But thou hast set them a bounde, which they shall not passe: they shall not returne to couer the earth.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 He sendeth the springs into the valleis, which runne betweene the mountaines.
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 They shall giue drinke to all the beasts of the fielde, and the wilde asses shall quench their thirst.
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 By these springs shall the foules of the heauen dwell, and sing among the branches.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 He watereth the mountaines from his chambers, and the earth is filled with the fruite of thy workes.
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 He causeth grasse to growe for the cattell, and herbe for the vse of man, that he may bring forth bread out of the earth,
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 And wine that maketh glad the heart of man, and oyle to make the face to shine, and bread that strengtheneth mans heart.
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 The high trees are satisfied, euen the cedars of Lebanon, which he hath planted,
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 That ye birdes may make their nestes there: the storke dwelleth in the firre trees.
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 The high mountaines are for the goates: the rockes are a refuge for the conies.
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 He appoynted the moone for certaine seasons: the sunne knoweth his going downe.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Thou makest darkenesse, and it is night, wherein all the beastes of the forest creepe forth.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 The lions roare after their praye, and seeke their meate at God.
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 When the sunne riseth, they retire, and couche in their dennes.
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Then goeth man forth to his worke, and to his labour vntill the euening.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 O Lord, howe manifolde are thy workes! in wisdome hast thou made them all: the earth is full of thy riches.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 So is this sea great and wide: for therein are things creeping innumerable, both small beastes and great.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 There goe the shippes, yea, that Liuiathan, whom thou hast made to play therein.
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 All these waite vpon thee, that thou maiest giue them foode in due season.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Thou giuest it to them, and they gather it: thou openest thine hand, and they are filled with good things.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 But if thou hide thy face, they are troubled: if thou take away their breath, they dye and returne to their dust.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Againe if thou send forth thy spirit, they are created, and thou renuest the face of the earth.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 Glory be to the Lord for euer: let the Lord reioyce in his workes.
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 He looketh on the earth and it trembleth: he toucheth the mountaines, and they smoke.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 I will sing vnto the Lord all my life: I will prayse my God, while I liue.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 Let my wordes be acceptable vnto him: I will reioyce in the Lord.
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Let the sinners be consumed out of the earth, and the wicked till there be no more: O my soule, prayse thou the Lord. Prayse ye the Lord.
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
