< Psalms 103 >

1 A Psalme of David. My soule, prayse thou the Lord, and all that is within me, prayse his holy Name.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 My soule, prayse thou the Lord, and forget not all his benefites.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Which forgiueth all thine iniquitie, and healeth all thine infirmities.
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 Which redeemeth thy life from the graue, and crowneth thee with mercy and compassions.
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 Which satisfieth thy mouth with good things: and thy youth is renued like the eagles.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 The Lord executeth righteousnes and iudgement to all that are oppressed.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 He made his wayes knowen vnto Moses, and his workes vnto the children of Israel.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 The Lord is full of compassion and mercie, slowe to anger and of great kindnesse.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 He will not alway chide, neither keepe his anger for euer.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 He hath not dealt with vs after our sinnes, nor rewarded vs according to our iniquities.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 For as high as the heauen is aboue ye earth, so great is his mercie toward them that feare him.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 As farre as the East is from the West: so farre hath he remooued our sinnes from vs.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 As a father hath compassion on his children, so hath the Lord compassion on them that feare him.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 For he knoweth whereof we be made: he remembreth that we are but dust.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 The dayes of man are as grasse: as a flowre of the fielde, so florisheth he.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 For the winde goeth ouer it, and it is gone, and the place thereof shall knowe it no more.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 But the louing kindnesse of the Lord endureth for euer and euer vpon them that feare him, and his righteousnes vpon childrens children,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 Vnto them that keepe his couenant, and thinke vpon his commandements to doe them.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 The Lord hath prepared his throne in heauen, and his Kingdome ruleth ouer all.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Prayse the Lord, ye his Angels, that excell in strength, that doe his commandement in obeying the voyce of his worde.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Prayse the Lord, all ye his hostes, ye his seruants that doe his pleasure.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Prayse the Lord, all ye his workes, in all places of his dominion: my soule, prayse thou the Lord.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!

< Psalms 103 >