Psalms 102
1 A prayer of the afflicted, when he shall be in distresse, and pour forth his meditation before the Lord. O Lord, heare my prayer, and let my crye come vnto thee.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Hide not thy face from me in the time of my trouble: incline thine eares vnto me: when I call, make haste to heare me.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my dayes are consumed like smoke, and my bones are burnt like an herthe.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mine heart is smitten and withereth like grasse, because I forgate to eate my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 For the voyce of my groning my bones doe cleaue to my skinne.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am like a pelicane of the wildernesse: I am like an owle of the deserts.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I watch and am as a sparrowe alone vpon the house top.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mine enemies reuile me dayly, and they that rage against me, haue sworne against me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Surely I haue eaten asshes as bread, and mingled my drinke with weeping,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast heaued me vp, and cast me downe.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My dayes are like a shadowe that fadeth, and I am withered like grasse.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But thou, O Lord, doest remaine for euer, and thy remembrance from generation to generation.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Thou wilt arise and haue mercy vpon Zion: for the time to haue mercie thereon, for the appointed time is come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For thy seruants delite in the stones thereof, and haue pitie on the dust thereof.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Then the heathen shall feare the Name of the Lord, and all the Kings of the earth thy glory,
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 When the Lord shall build vp Zion, and shall appeare in his glory,
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 And shall turne vnto the prayer of the desolate, and not despise their prayer.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 This shall be written for the generation to come: and the people, which shalbe created, shall prayse the Lord.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he hath looked downe from the height of his Sanctuarie: out of the heauen did the Lord beholde the earth,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 That he might heare the mourning of the prisoner, and deliuer the children of death:
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 That they may declare the Name of the Lord in Zion, and his prayse in Ierusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 When the people shalbe gathered together, and the kingdomes to serue the Lord.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He abated my strength in the way, and shortened my dayes.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 And I sayd, O my God, take me not away in the middes of my dayes: thy yeeres endure from generation to generation.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Thou hast aforetime layde the foundation of the earth, and the heauens are the worke of thine hands.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou shalt endure: euen they all shall waxe olde as doeth a garment: as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But thou art the same, and thy yeeres shall not fayle.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of thy seruants shall continue, and their seede shall stand fast in thy sight.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
