Psalms 10
1 Why standest thou farre off, O Lord, and hidest thee in due time, euen in affliction?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 The wicked with pride doeth persecute the poore: let them be taken in the craftes that they haue imagined.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 For the wicked hath made boast of his owne heartes desire, and the couetous blesseth himselfe: he contemneth the Lord.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 The wicked is so proude that hee seeketh not for God: hee thinketh alwayes, There is no God.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 His wayes alway prosper: thy iudgements are hie aboue his sight: therefore defieth he all his enemies.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 He saith in his heart, I shall neuer be moued, nor be in danger.
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 His mouth is full of cursing and deceite and fraude: vnder his tongue is mischiefe and iniquitie.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 He lieth in waite in the villages: in the secret places doeth hee murder the innocent: his eyes are bent against the poore.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 He lyeth in waite secretly, euen as a lyon in his denne: he lyeth in waite to spoyle the poore: he doeth spoyle the poore, when he draweth him into his net.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 He croucheth and boweth: therefore heaps of the poore doe fall by his might.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 He hath said in his heart, God hath forgotten, he hideth away his face, and will neuer see.
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Arise, O Lord God: lift vp thine hande: forget not the poore.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Wherefore doeth the wicked contemne God? he saith in his heart, Thou wilt not regard.
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Yet thou hast seene it: for thou beholdest mischiefe and wrong, that thou mayest take it into thine handes: the poore committeth himselfe vnto thee: for thou art the helper of the fatherlesse.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Breake thou the arme of the wicked and malicious: searche his wickednes, and thou shalt finde none.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 The Lord is King for euer and euer: the heathen are destroyed foorth of his land.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 Lord, thou hast heard the desire of the poore: thou preparest their heart: thou bendest thine eare to them,
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 To iudge the fatherlesse and poore, that earthly man cause to feare no more.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
