Proverbs 6
1 My sonne, if thou be surety for thy neighbour, and hast striken hands with the stranger,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2 Thou art snared with the wordes of thy mouth: thou art euen taken with the woordes of thine owne mouth.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Doe this nowe, my sonne, and deliuer thy selfe: seeing thou art come into the hande of thy neighbour, goe, and humble thy selfe, and sollicite thy friends.
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4 Giue no sleepe to thine eyes, nor slumber to thine eyelids.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5 Deliuer thy selfe as a doe from the hande of the hunter, and as a birde from the hande of the fouler.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
6 Goe to the pismire, O sluggarde: beholde her waies, and be wise.
Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 For shee hauing no guide, gouernour, nor ruler,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 Prepareth her meat in the sommer, and gathereth her foode in haruest.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Howe long wilt thou sleepe, O sluggarde? when wilt thou arise out of thy sleepe?
Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10 Yet a litle sleepe, a litle slumber, a litle folding of the hands to sleepe.
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 Therefore thy pouertie commeth as one that trauaileth by the way, and thy necessitie like an armed man.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 The vnthriftie man and the wicked man walketh with a froward mouth.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 He maketh a signe with his eyes: he signifieth with his feete: he instructeth with his fingers.
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 Lewde things are in his heart: he imagineth euill at all times, and raiseth vp contentions.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Therefore shall his destruction come speedily: hee shall be destroyed suddenly without recouerie.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
16 These sixe things doeth the Lord hate: yea, his soule abhorreth seuen:
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 The hautie eyes, a lying tongue, and the hands that shed innocent blood,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 An heart that imagineth wicked enterprises, feete that be swift in running to mischiefe,
et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 A false witnesse that speaketh lyes, and him that rayseth vp contentions among brethren.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 My sonne, keepe thy fathers commandement, and forsake not thy mothers instruction.
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Binde them alway vpon thine heart, and tye them about thy necke.
bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 It shall leade thee, when thou walkest: it shall watch for thee, when thou sleepest, and when thou wakest, it shall talke with thee.
på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
23 For the commandement is a lanterne, and instruction a light: and corrections for instruction are the way of life,
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 To keepe thee from the wicked woman, and from ye flatterie of ye tongue of a strange woman.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Desire not her beautie in thine heart, neither let her take thee with her eye lids.
Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 For because of the whorish woman a man is brought to a morsell of bread, and a woman wil hunt for the precious life of a man.
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Can a man take fire in his bosome, and his clothes not be burnt?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Or can a man go vpon coales, and his feete not be burnt?
Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 So he that goeth in to his neighbours wife, shall not be innocent, whosoeuer toucheth her.
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Men do not despise a thiefe, when he stealeth, to satisfie his soule, because he is hungrie.
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
31 But if he be founde, he shall restore seuen folde, or he shall giue all the substance of his house.
Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 But he that committeth adulterie with a woman, he is destitute of vnderstanding: he that doeth it, destroyeth his owne soule.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33 He shall finde a wounde and dishonour, and his reproch shall neuer be put away.
han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 For ielousie is the rage of a man: therefore he will not spare in the day of vengeance.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35 He cannot beare the sight of any raunsome: neither will he consent, though thou augment the giftes.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
