< Proverbs 31 >

1 THE WORDS OF KING LEMUEL: The prophecie which his mother taught him.
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 What my sonne! and what ye sonne of my wombe! and what, O sonne of my desires!
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Giue not thy strength vnto women, nor thy wayes, which is to destroy Kings.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 It is not for Kings, O Lemuel, it is not for Kings to drink wine nor for princes strog drinke,
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 Lest he drinke and forget the decree, and change the iudgement of all the children of affliction.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Giue ye strong drinke vnto him that is readie to perish, and wine vnto them that haue griefe of heart.
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Let him drinke, that he may forget his pouertie, and remember his miserie no more.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Open thy mouth for the domme in the cause of all the children of destruction.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Open thy mouth: iudge righteously, and iudge the afflicted, and the poore.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Who shall finde a vertuous woman? for her price is farre aboue the pearles.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 The heart of her husband trusteth in her, and he shall haue no neede of spoyle.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 She will doe him good, and not euill all the dayes of her life.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 She seeketh wooll and flaxe, and laboureth cheerefully with her handes.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 She is like the shippes of marchants: shee bringeth her foode from afarre.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 And she riseth, whiles it is yet night: and giueth the portion to her houshold, and the ordinarie to her maides.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 She considereth a field, and getteth it: and with the fruite of her handes she planteth a vineyarde.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 She girdeth her loynes with strength, and strengtheneth her armes.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 She feeleth that her marchandise is good: her candle is not put out by night.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 She putteth her handes to the wherue, and her handes handle the spindle.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 She stretcheth out her hand to the poore, and putteth foorth her hands to the needie.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 She feareth not the snowe for her familie: for all her familie is clothed with skarlet.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 She maketh her selfe carpets: fine linen and purple is her garment.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Her husband is knowen in the gates, when he sitteth with the Elders of the land.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 She maketh sheetes, and selleth them, and giueth girdels vnto the marchant.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Strength and honour is her clothing, and in the latter day she shall reioyce.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 She openeth her mouth with wisdome, and the lawe of grace is in her tongue.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 She ouerseeth the wayes of her housholde, and eateth not the bread of ydlenes.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Her children rise vp, and call her blessed: her husband also shall prayse her, saying,
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 Many daughters haue done vertuously: but thou surmountest them all.
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
30 Fauour is deceitfull, and beautie is vanitie: but a woman that feareth the Lord, she shall be praysed.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Giue her of the fruite of her hands, and let her owne workes prayse her in the gates.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

< Proverbs 31 >