Proverbs 30
1 THE WORDS OF AGUR THE SONNE OF JAKEH. The prophecie which ye man spake vnto Ithiel, euen to Ithiel, and Vcal.
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Surely I am more foolish then any man, and haue not the vnderstanding of a man in me.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 For I haue not learned wisedome, nor atteined to the knowledge of holy things.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Who hath ascended vp to heauen, and descended? Who hath gathered the winde in his fist? Who hath bound the waters in a garment? Who hath established all the endes of the world? What is his name, and what is his sonnes name, if thou canst tell?
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Euery worde of God is pure: he is a shield to those, that trust in him.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Put nothing vnto his wordes, least he reproue thee, and thou be found a lyar.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Two things haue I required of thee: denie me them not before I die.
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Remooue farre from me vanitie and lyes: giue me not pouertie, nor riches: feede me with foode conuenient for me,
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Least I be full, and denie thee, and say, Who is the Lord? or least I be poore and steale, and take the Name of my God in vaine.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Accuse not a seruant vnto his master, lest he curse thee, when thou hast offended.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 There is a generation that curseth their father, and doeth not blesse their mother.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 There is a generation that are pure in their owne conceite, and yet are not washed from their filthinesse.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 There is a generation, whose eies are hautie, and their eye liddes are lifted vp.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 There is a generation, whose teeth are as swordes, and their chawes as kniues to eate vp the afflicted out of the earth, and the poore from among men.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 The horse leache hath two daughters which crye, Giue, giue. There be three things that will not be satisfied: yea, foure that say not, It is ynough.
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 The graue, and the barren wombe, the earth that cannot be satisfied with water, and the fire that sayeth not, It is ynough. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 The eye that mocketh his father and despiseth the instruction of his mother, let ye rauens of the valley picke it out, and the yong eagles eate it.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 There be three thinges hid from me: yea, foure that I knowe not,
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 The way of an eagle in the aire, the way of a serpent vpon a stone, ye way of a ship in ye middes of the sea, and the way of a man with a maide.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Such is ye way also of an adulterous woman: she eateth and wipeth her mouth, and sayth, I haue not committed iniquitie.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 For three things the earth is moued: yea, for foure it cannot susteine it selfe:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 For a seruant when he reigneth, and a foole when he is filled with meate,
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 For the hatefull woman, when she is married, and for a handmaid that is heire to her mistres.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 These be foure small things in the earth, yet they are wise and full of wisedome:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 The pismires a people not strong, yet prepare they their meate in sommer:
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 The conies a people not mightie, yet make their houses in the rocke:
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 The grashopper hath no King, yet goe they forth all by bandes:
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 The spider taketh holde with her handes, and is in Kings palaces.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 There be three thinges that order well their going: yea, foure are comely in going,
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 A lyon which is strong among beastes, and turneth not at the sight of any:
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 A lusty grayhound, and a goate, and a King against whom there is no rising vp.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 If thou hast bene foolish in lifting thy selfe vp, and if thou hast thought wickedly, lay thine hand vpon thy mouth.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 When one churneth milke, he bringeth foorth butter: and he that wringeth his nose, causeth blood to come out: so he that forceth wrath, bringeth foorth strife.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
