Proverbs 29
1 A man that hardeneth his necke when he is rebuked, shall suddenly be destroyed and can not be cured.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 When the righteous are in authoritie, the people reioyce: but when the wicked beareth rule, the people sigh.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 A man that loueth wisdome, reioyceth his father: but he that feedeth harlots, wasteth his substance.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 A King by iudgement mainteineth ye countrey: but a man receiuing giftes, destroyeth it.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 A man that flattereth his neighbour, spreadeth a net for his steps.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 In the transgression of an euill man is his snare: but the righteous doeth sing and reioyce.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 The righteous knoweth the cause of the poore: but the wicked regardeth not knowledge.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Scornefull men bring a citie into a snare: but wise men turne away wrath.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 If a wise man contend with a foolish man, whether he be angry or laugh, there is no rest.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Bloodie men hate him that is vpright: but the iust haue care of his soule.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 A foole powreth out all his minde: but a wise man keepeth it in till afterward.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 Of a prince that hearkeneth to lyes, all his seruants are wicked.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 The poore and the vsurer meete together, and the Lord lighteneth both their eyes.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 A King that iudgeth the poore in trueth, his throne shalbe established for euer.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 The rodde and correction giue wisdome: but a childe set a libertie, maketh his mother ashamed.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 When the wicked are increased, transgression increaseth: but ye righteous shall see their fall.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Correct thy sonne and he will giue thee rest, and will giue pleasures to thy soule.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Where there is no vision, the people decay: but he that keepeth the Lawe, is blessed.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 A seruant will not be chastised with words: though he vnderstand, yet he will not answere.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Seest thou a man hastie in his matters? there is more hope of a foole, then of him.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 He that delicately bringeth vp his seruant from youth, at length he will be euen as his sone.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 An angrie man stirreth vp strife, and a furious man aboundeth in transgression.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 The pride of a man shall bring him lowe: but the humble in spirit shall enioy glory.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 He that is partner with a thiefe, hateth his owne soule: he heareth cursing, and declareth it not.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 The feare of man bringeth a snare: but he that trusteth in the Lord, shalbe exalted.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Many doe seeke the face of the ruler: but euery mans iudgement commeth from the Lord.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 A wicked man is abomination to the iust, and he that is vpright in his way, is abomination to the wicked.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
