< Proverbs 26 >

1 As the snowe in the sommer, and as the raine in the haruest are not meete, so is honour vnseemely for a foole.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
2 As the sparowe by flying, and the swallow by flying escape, so the curse that is causeles, shall not come.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Vnto the horse belongeth a whip, to the asse a bridle, and a rod to the fooles backe.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
4 Answer not a foole according to his foolishnes, least thou also be like him.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Answere a foole according to his foolishnes, least he be wise in his owne conceite.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 He that sendeth a message by the hand of a foole, is as he that cutteth off the feete, and drinketh iniquitie.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
7 As they that lift vp the legs of the lame, so is a parable in a fooles mouth.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8 As the closing vp of a precious stone in an heape of stones, so is he that giueth glory to a foole.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9 As a thorne standing vp in the hand of a drunkard, so is a parable in the mouth of fooles.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10 The excellent that formed all things, both rewardeth the foole and rewardeth the transgressers.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11 As a dog turneth againe to his owne vomit, so a foole turneth to his foolishnes.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12 Seest thou a man wise in his owne conceite? more hope is of a foole then of him.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13 The slouthfull man sayth, A lyon is in the way: a lyon is in the streetes.
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
14 As the doore turneth vpon his hinges, so doeth the slouthfull man vpon his bed.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15 The slouthfull hideth his hand in his bosome, and it grieueth him to put it againe to his mouth.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16 The sluggard is wiser in his owne conceite, then seuen men that can render a reason.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 He that passeth by and medleth with the strife that belongeth not vnto him, is as one that taketh a dog by the eares.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 As he that faineth himselfe mad, casteth fire brands, arrowes, and mortall things,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 So dealeth the deceitfull man with his friend and sayth, Am not I in sport?
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
20 Without wood the fire is quenched, and without a talebearer strife ceaseth.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 As ye cole maketh burning coles, and wood a fire, so the contentious man is apt to kindle strife.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 The wordes of a tale bearer are as flatterings, and they goe downe into the bowels of the belly.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 As siluer drosse ouerlayde vpon a potsheard, so are burning lips, and an euill heart.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 He that hateth, will counterfaite with his lips, but in his heart he layeth vp deceite.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 Though he speake fauourably, beleeue him not: for there are seuen abominations in his heart.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 Hatred may be couered by deceite: but the malice thereof shall be discouered in the congregation.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 He that diggeth a pit shall fall therein, and he that rolleth a stone, it shall returne vnto him.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 A false tongue hateth the afflicted, and a flattering mouth causeth ruine.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

< Proverbs 26 >