< Proverbs 25 >
1 THESE ARE ALSO PARABLES of Salomon, which the men of Hezekiah King of Iudah copied out.
Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
2 The glorie of God is to conceale a thing secret: but the Kings honour is to search out a thing.
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
3 The heaues in height, and the earth in deepenes, and the Kings heart can no man search out.
Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
4 Take the drosse from the siluer, and there shall proceede a vessell for the finer.
Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
5 Take away the wicked from the King, and his throne shall be stablished in righteousnes.
man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
6 Boast not thy selfe before the King, and stand not in the place of great men.
Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
7 For it is better, that it be saide vnto thee, Come vp hither, then thou to be put lower in the presece of the prince whom thine eyes haue seene.
Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
8 Goe not foorth hastily to strife, least thou know not what to doe in the ende thereof, when thy neighbour hath put thee to shame.
Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
9 Debate thy matter with thy neighbour, and discouer not the secret to another,
Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
10 Least he that heareth it put thee to shame, and thine infamie doe not cease.
paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
11 A word spoken in his place, is like apples of golde with pictures of siluer.
Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
12 He that reprooueth the wise, and the obedient eare, is as a golden earering and an ornament of fine golde.
Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
13 As the colde of the snowe in the time of haruest, so is a faithfull messenger to them that send him: for he refresheth the soule of his masters.
Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
14 A man that boasteth of false liberalitie, is like cloudes and winde without raine.
Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
15 A Prince is pacified by staying of anger, and a soft tongue breaketh the bones.
Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
16 If thou haue found hony, eate that is sufficient for thee, least thou be ouerfull, and vomit it.
Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
17 Withdrawe thy foote from thy neighbours house, least he be weary of thee, and hate thee.
Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
18 A man that beareth false witnes against his neighbour, is like an hammer and a sword, and a sharpe arrowe.
Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 Confidence in an vnfaythfull man in time of trouble, is like a broken tooth and a sliding foote.
Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
20 Hee that taketh away the garment in the colde season, is like vineger powred vpon nitre, or like him that singeth songs to an heauy heart.
Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
21 If hee that hateth thee be hungry, giue him bread to eate, and if he be thirstie, giue him water to drinke.
Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
22 For thou shalt lay coles vpon his head, and the Lord shall recompense thee.
thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
23 As the Northwinde driueth away the raine, so doeth an angry countenance the slandering tongue.
Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
24 It is better to dwell in a corner of the house top, then with a contentious woman in a wide house.
Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
25 As are the colde waters to a weary soule, so is good newes from a farre countery.
Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
26 A righteous man falling downe before the wicked, is like a troubled well, and a corrupt spring.
Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
27 It is not good to eate much hony: so to search their owne glory is not glory.
At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
28 A man that refraineth not his appetite, is like a citie which is broken downe and without walles.
Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.