Proverbs 24
1 Be not thou enuious against euill men, neither desire to be with them.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 For their heart imagineth destruction, and their lippes speake mischiefe.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Through wisdome is an house builded, and with vnderstanding it is established.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 And by knowledge shall the chambers bee filled with all precious, and pleasant riches.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 A wise man is strong: for a man of vnderstanding encreaseth his strength.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 For with counsel thou shalt enterprise thy warre, and in the multitude of them that can giue counsell, is health.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Wisdome is hie to a foole: therefore he can not open his mouth in the gate.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Hee that imagineth to doe euill, men shall call him an autour of wickednes.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 The wicked thought of a foole is sinne, and the scorner is an abomination vnto men.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 If thou bee faint in the day of aduersitie, thy strength is small.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Deliuer them that are drawen to death: wilt thou not preserue them that are led to be slaine?
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 If thou say, Beholde, we knew not of it: he that pondereth the heartes, doeth not hee vnderstand it? and hee that keepeth thy soule, knoweth he it not? will not he also recompense euery man according to his workes?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 My sonne, eate hony, for it is good, and the hony combe, for it is sweete vnto thy mouth.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 So shall the knowledge of wisdome be vnto thy soule, if thou finde it, and there shall be an ende, and thine hope shall not be cut off.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Laye no waite, O wicked man, against the house of the righteous, and spoyle not his resting place.
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 For a iust man falleth seuen times, and riseth againe: but the wicked fall into mischiefe.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Bee thou not glad when thine enemie falleth, and let not thine heart reioyce when hee stumbleth,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Least the Lord see it, and it displease him, and he turne his wrath from him.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Fret not thy selfe because of the malicious, neither be enuious at the wicked.
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 For there shall bee none ende of plagues to the euill man: the light of the wicked shall bee put out.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 My sonne feare the Lord, and the King, and meddle not with them that are sedicious.
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 For their destruction shall rise suddenly, and who knoweth the ruine of them both?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 ALSO THESE THINGS PERTEINE TO THE WISE, It is not good to haue respect of any person in iudgement.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 He that saith to the wicked, Thou art righteous, him shall the people curse, and the multitude shall abhorre him.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 But to them that rebuke him, shall be pleasure, and vpon them shall come the blessing of goodnesse.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 They shall kisse the lippes of him that answereth vpright wordes.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Prepare thy worke without, and make readie thy thinges in the fielde, and after, builde thine house.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Be not a witnes against thy neighbour without cause: for wilt thou deceiue with thy lippes?
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Say not, I wil doe to him, as he hath done to mee, I will recompence euery man according to his worke.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 I passed by the fielde of the slouthfull, and by the vineyarde of the man destitute of vnderstanding.
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 And lo, it was al growen ouer with thornes, and nettles had couered the face thereof, and the stone wall thereof was broken downe.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Then I behelde, and I considered it well: I looked vpon it, and receiued instruction.
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Yet a litle sleepe, a litle slumber, a litle folding of the handes to sleepe.
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 So thy pouertie commeth as one that traueileth by the way, and thy necessitie like an armed man.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
