Proverbs 17
1 Better is a dry morsell, if peace be with it, then an house full of sacrifices with strife.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A discrete seruant shall haue rule ouer a lewde sonne, and hee shall deuide the heritage among the brethren.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 As is the fining pot for siluer, and the fornace for golde, so the Lord trieth the heartes.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 The wicked giueth heed to false lippes, and a lyer hearkeneth to the naughtie tongue.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Hee that mocketh the poore, reprocheth him, that made him: and he that reioyceth at destruction, shall not be vnpunished.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Childres children are the crowne of the elders: and the glory of ye children are their fathers.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Hie talke becommeth not a foole, much lesse a lying talke a prince.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 A rewarde is as a stone pleasant in the eyes of them that haue it: it prospereth, whithersoeuer it turneth.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Hee that couereth a transgression, seeketh loue: but hee that repeateth a matter, separateth the prince.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 A reproofe entereth more into him that hath vnderstanding, then an hundreth stripes into a foole.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 A sedicious person seeketh onely euill, and a cruel messenger shall be sent against him.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 It is better for a man to meete a beare robbed of her whelpes, then a foole in his follie.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 He that rewardeth euil for good, euil shall not depart from his house.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 The beginning of strife is as one that openeth the waters: therefore or the contention be medled with, leaue off.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 He that iustifieth the wicked, and he that condemneth the iust, euen they both are abomination to the Lord.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Wherefore is there a price in the hand of the foole to get wisdome, and he hath none heart?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 A friende loueth at all times: and a brother is borne for aduersitie.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A man destitute of vnderstanding, toucheth the hande, and becommeth suretie for his neighbour.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 He loueth transgression, that loueth strife: and he that exalteth his gate, seeketh destruction.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 The froward heart findeth no good: and he that hath a naughtie tongue, shall fall into euill.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 He that begetteth a foole, getteth himselfe sorow, and the father of a foole can haue no ioy.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 A ioyfull heart causeth good health: but a sorowfull minde dryeth the bones.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 A wicked man taketh a gift out of the bosome to wrest the wayes of iudgement.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Wisdome is in the face of him that hath vnderstanding: but the eyes of a foole are in the corners of the world.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 A foolish sonne is a griefe vnto his father, and a heauines to her that bare him.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Surely it is not good to condemne the iust, nor that ye princes should smite such for equitie.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Hee that hath knowledge, spareth his wordes, and a man of vnderstanding is of an excellent spirit.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Euen a foole (when he holdeth his peace) is counted wise, and hee that stoppeth his lips, prudent.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
