Proverbs 15
1 A soft answere putteth away wrath: but grieuous wordes stirre vp anger.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 The tongue of the wise vseth knowledge aright: but the mouth of fooles babbleth out foolishnesse.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 The eyes of the Lord in euery place beholde the euill and the good.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 A wholesome tongue is as a tree of life: but the frowardnes therof is the breaking of ye minde.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 A foole despiseth his fathers instruction: but he that regardeth correction, is prudent.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 The house of the righteous hath much treasure: but in the reuenues of the wicked is trouble.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 The lippes of the wise doe spread abroade knowledge: but ye heart of the foolish doth not so.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 The sacrifice of the wicked is abomination to the Lord: but the prayer of the righteous is acceptable vnto him.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 The way of the wicked is an abomination vnto the Lord: but he loueth him that followeth righteousnes.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Instruction is euill to him that forsaketh the way, and he that hateth correction, shall die.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Hell and destruction are before the Lord: how much more the hearts of the sonnes of men? (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 A scorner loueth not him that rebuketh him, neither will he goe vnto the wise.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 A ioyfull heart maketh a chearefull countenance: but by the sorow of the heart the minde is heauie.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 The heart of him that hath vnderstanding, seeketh knowledge: but the mouth of the foole is fedde with foolishnes.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 All the dayes of the afflicted are euill: but a good conscience is a continuall feast.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Better is a litle with the feare of the Lord, then great treasure, and trouble therewith.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Better is a dinner of greene herbes where loue is, then a stalled oxe and hatred therewith.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 An angrie man stirreth vp strife: but hee that is slowe to wrath, appeaseth strife.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 The way of a slouthfull man is as an hedge of thornes: but the way of the righteous is plaine.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 A wise sonne reioyceth the father: but a foolish man despiseth his mother.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Foolishnes is ioy to him that is destitute of vnderstanding: but a man of vnderstanding walketh vprightly.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Without cousel thoughts come to nought: but in the multitude of counsellers there is stedfastnesse.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 A ioy commeth to a man by the answere of his mouth: and how good is a word in due season?
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 The Lord will destroye the house of the proude men: but hee will stablish the borders of the widowe.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 The thoughts of ye wicked are abomination to the Lord: but the pure haue pleasant wordes.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 He that is greedie of gaine, troubleth his owne house: but he that hateth giftes, shall liue.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 The heart of the righteous studieth to answere: but the wicked mans mouth babbleth euil thinges.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 The Lord is farre off from the wicked: but he heareth the prayer of the righteous.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 The light of the eyes reioyceth the heart, and a good name maketh the bones fat.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 The eare that hearkeneth to the correction of life, shall lodge among the wise.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 Hee that refuseth instruction, despiseth his owne soule: but he that obeyeth correction, getteth vnderstanding.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 The feare of the Lord is the instruction of wisdome: and before honour, goeth humilitie.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
