Job 9
1 Then Iob answered, and sayd,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 I knowe verily that it is so: for howe should man compared vnto God, be iustified?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 If I would dispute with him, hee could not answere him one thing of a thousand.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 He is wise in heart, and mighty in strength: who hath bene fierce against him and hath prospered?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 He remoueth the mountaines, and they feele not when he ouerthroweth them in his wrath.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Hee remooueth the earth out of her place, that the pillars thereof doe shake.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 He commandeth the sunne, and it riseth not: hee closeth vp the starres, as vnder a signet.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Hee himselfe alone spreadeth out the heauens, and walketh vpon the height of the sea.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 He maketh the starres Arcturus, Orion, and Pleiades, and the climates of the South.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 He doeth great things, and vnsearcheable: yea, marueilous things without nomber.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Lo, when he goeth by me, I see him not: and when he passeth by, I perceiue him not.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Behold, when he taketh a pray, who can make him to restore it? who shall say vnto him, What doest thou?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 God will not withdrawe his anger, and the most mightie helpes doe stoupe vnder him.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Howe much lesse shall I answere him? or howe should I finde out my words with him?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 For though I were iust, yet could I not answere, but I would make supplication to my Iudge.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 If I cry, and he answere me, yet woulde I not beleeue, that he heard my voyce.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 For he destroyeth mee with a tempest, and woundeth me without cause.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 He wil not suffer me to take my breath, but filleth me with bitternesse.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 If we speake of strength, behold, he is strog: if we speake of iudgement, who shall bring me in to pleade?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 If I woulde iustifie my selfe, mine owne mouth shall condemne mee: if I would be perfite, he shall iudge me wicked.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Though I were perfite, yet I knowe not my soule: therefore abhorre I my life.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 This is one point: therefore I said, Hee destroyeth the perfite and the wicked.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 If the scourge should suddenly slay, should God laugh at the punishment of the innocent?
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 The earth is giuen into the hand of ye wicked: he couereth the faces of the iudges therof: if not, where is he? or who is he?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 My dayes haue bene more swift then a post: they haue fled, and haue seene no good thing.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 They are passed as with the most swift ships, and as the eagle that flyeth to the pray.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 If I say, I wil forget my complaynt, I will cease from my wrath, and comfort mee,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Then I am afrayd of all my sorowes, knowing that thou wilt not iudge me innocent.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 If I be wicked, why labour I thus in vaine?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 If I wash my selfe with snowe water, and purge mine hands most cleane,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Yet shalt thou plunge mee in the pit, and mine owne clothes shall make me filthie.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 For he is not a man as I am, that I shoulde answere him, if we come together to iudgement.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Neyther is there any vmpire that might lay his hand vpon vs both.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Let him take his rod away from me, and let not his feare astonish me:
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Then will I speake, and feare him not: but because I am not so, I holde me still.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
