Job 9
1 Then Iob answered, and sayd,
Men Job svarede og sagde:
2 I knowe verily that it is so: for howe should man compared vnto God, be iustified?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 If I would dispute with him, hee could not answere him one thing of a thousand.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 He is wise in heart, and mighty in strength: who hath bene fierce against him and hath prospered?
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 He remoueth the mountaines, and they feele not when he ouerthroweth them in his wrath.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 Hee remooueth the earth out of her place, that the pillars thereof doe shake.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 He commandeth the sunne, and it riseth not: hee closeth vp the starres, as vnder a signet.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 Hee himselfe alone spreadeth out the heauens, and walketh vpon the height of the sea.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 He maketh the starres Arcturus, Orion, and Pleiades, and the climates of the South.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 He doeth great things, and vnsearcheable: yea, marueilous things without nomber.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 Lo, when he goeth by me, I see him not: and when he passeth by, I perceiue him not.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 Behold, when he taketh a pray, who can make him to restore it? who shall say vnto him, What doest thou?
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 God will not withdrawe his anger, and the most mightie helpes doe stoupe vnder him.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 Howe much lesse shall I answere him? or howe should I finde out my words with him?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 For though I were iust, yet could I not answere, but I would make supplication to my Iudge.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 If I cry, and he answere me, yet woulde I not beleeue, that he heard my voyce.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 For he destroyeth mee with a tempest, and woundeth me without cause.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 He wil not suffer me to take my breath, but filleth me with bitternesse.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 If we speake of strength, behold, he is strog: if we speake of iudgement, who shall bring me in to pleade?
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
20 If I woulde iustifie my selfe, mine owne mouth shall condemne mee: if I would be perfite, he shall iudge me wicked.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 Though I were perfite, yet I knowe not my soule: therefore abhorre I my life.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 This is one point: therefore I said, Hee destroyeth the perfite and the wicked.
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 If the scourge should suddenly slay, should God laugh at the punishment of the innocent?
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 The earth is giuen into the hand of ye wicked: he couereth the faces of the iudges therof: if not, where is he? or who is he?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 My dayes haue bene more swift then a post: they haue fled, and haue seene no good thing.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 They are passed as with the most swift ships, and as the eagle that flyeth to the pray.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 If I say, I wil forget my complaynt, I will cease from my wrath, and comfort mee,
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 Then I am afrayd of all my sorowes, knowing that thou wilt not iudge me innocent.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 If I be wicked, why labour I thus in vaine?
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 If I wash my selfe with snowe water, and purge mine hands most cleane,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 Yet shalt thou plunge mee in the pit, and mine owne clothes shall make me filthie.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 For he is not a man as I am, that I shoulde answere him, if we come together to iudgement.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 Neyther is there any vmpire that might lay his hand vpon vs both.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Let him take his rod away from me, and let not his feare astonish me:
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 Then will I speake, and feare him not: but because I am not so, I holde me still.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
