< Job 6 >
1 Bvt Iob answered, and said,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Oh that my griefe were well weighed, and my miseries were layed together in the balance.
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 For it woulde be nowe heauier then the sande of the sea: therefore my wordes are swallowed vp.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 For the arrowes of the Almightie are in me, the venime whereof doeth drinke vp my spirit, and the terrours of God fight against me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Doeth the wilde asse bray when he hath grasse? or loweth the oxe when he hath fodder?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 That which is vnsauerie, shall it be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egge?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Such things as my soule refused to touch, as were sorowes, are my meate.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Oh that I might haue my desire, and that God would grant me the thing that I long for!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 That is, that God would destroy me: that he would let his hand go, and cut me off.
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 Then should I yet haue comfort, (though I burne with sorowe, let him not spare) because I haue not denyed the wordes of the Holy one.
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 What power haue I that I should endure? or what is mine end, if I should prolong my life?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brasse?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Is it not so, that there is in me no helpe? and that strength is taken from me?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 He that is in miserie, ought to be comforted of his neighbour: but men haue forsaken the feare of the Almightie.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 My brethre haue deceiued me as a brook, and as the rising of the riuers they passe away.
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 Which are blackish with yee, and wherein the snowe is hid.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 But in time they are dryed vp with heate and are consumed: and when it is hote they faile out of their places,
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Or they depart from their way and course, yea, they vanish and perish.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 They that go to Tema, considered them, and they that goe to Sheba, waited for them.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 But they were confounded: when they hoped, they came thither and were ashamed.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Surely nowe are ye like vnto it: ye haue seene my fearefull plague, and are afraide.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 Was it because I said, Bring vnto me? or giue a rewarde to me of your substance?
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 And deliuer me from the enemies hande, or ransome me out of the hand of tyrants?
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 Teach me, and I wil hold my tongue: and cause me to vnderstande, wherein I haue erred.
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Howe stedfast are the wordes of righteousnes? and what can any of you iustly reproue?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Doe ye imagine to reproue wordes, that the talke of the afflicted should be as the winde?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Ye make your wrath to fall vpon the fatherlesse, and dig a pit for your friende.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Nowe therefore be content to looke vpon me: for I will not lie before your face.
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Turne, I pray you, let there be none iniquitie: returne, I say, and ye shall see yet my righteousnesse in that behalfe.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Is there iniquitie in my tongue? doeth not my mouth feele sorowes?
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?