Job 6
1 Bvt Iob answered, and said,
Men Job svarede og sagde:
2 Oh that my griefe were well weighed, and my miseries were layed together in the balance.
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 For it woulde be nowe heauier then the sande of the sea: therefore my wordes are swallowed vp.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 For the arrowes of the Almightie are in me, the venime whereof doeth drinke vp my spirit, and the terrours of God fight against me.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Doeth the wilde asse bray when he hath grasse? or loweth the oxe when he hath fodder?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 That which is vnsauerie, shall it be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egge?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Such things as my soule refused to touch, as were sorowes, are my meate.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Oh that I might haue my desire, and that God would grant me the thing that I long for!
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 That is, that God would destroy me: that he would let his hand go, and cut me off.
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Then should I yet haue comfort, (though I burne with sorowe, let him not spare) because I haue not denyed the wordes of the Holy one.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 What power haue I that I should endure? or what is mine end, if I should prolong my life?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brasse?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Is it not so, that there is in me no helpe? and that strength is taken from me?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 He that is in miserie, ought to be comforted of his neighbour: but men haue forsaken the feare of the Almightie.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 My brethre haue deceiued me as a brook, and as the rising of the riuers they passe away.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Which are blackish with yee, and wherein the snowe is hid.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 But in time they are dryed vp with heate and are consumed: and when it is hote they faile out of their places,
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Or they depart from their way and course, yea, they vanish and perish.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 They that go to Tema, considered them, and they that goe to Sheba, waited for them.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 But they were confounded: when they hoped, they came thither and were ashamed.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Surely nowe are ye like vnto it: ye haue seene my fearefull plague, and are afraide.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Was it because I said, Bring vnto me? or giue a rewarde to me of your substance?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 And deliuer me from the enemies hande, or ransome me out of the hand of tyrants?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Teach me, and I wil hold my tongue: and cause me to vnderstande, wherein I haue erred.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Howe stedfast are the wordes of righteousnes? and what can any of you iustly reproue?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Doe ye imagine to reproue wordes, that the talke of the afflicted should be as the winde?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Ye make your wrath to fall vpon the fatherlesse, and dig a pit for your friende.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Nowe therefore be content to looke vpon me: for I will not lie before your face.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Turne, I pray you, let there be none iniquitie: returne, I say, and ye shall see yet my righteousnesse in that behalfe.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Is there iniquitie in my tongue? doeth not my mouth feele sorowes?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
