< Job 36 >
1 Elihu also proceeded and sayde,
Og Elihu blev ved og sagde:
2 Suffer me a litle, and I will instruct thee: for I haue yet to speake on Gods behalfe.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 I will fetche my knowledge afarre off, and will attribute righteousnes vnto my Maker.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 For truely my wordes shall not be false, and he that is perfect in knowledge, speaketh with thee.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 Behold, the mighty God casteth away none that is mighty and valiant of courage.
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 He mainteineth not the wicked, but he giueth iudgement to the afflicted.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 He withdraweth not his eyes from the righteous, but they are with Kings in ye throne, where he placeth them for euer: thus they are exalted.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 And if they bee bound in fetters and tyed with the cordes of affliction,
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 Then will he shewe them their worke and their sinnes, because they haue bene proude.
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 He openeth also their eare to discipline, and commandeth them that they returne from iniquity.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 If they obey and serue him, they shall end their dayes in prosperity, and their yeres in pleasures.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 But if they wil not obey, they shall passe by the sworde, and perish without knowledge.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 But the hypocrites of heart increase the wrath: for they call not when he bindeth them.
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 Their soule dyeth in youth, and their life among the whoremongers.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 He deliuereth the poore in his affliction, and openeth their eare in trouble.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 Euen so woulde he haue taken thee out of the streight place into a broade place and not shut vp beneath: and that which resteth vpon thy table, had bene full of fat.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 But thou art ful of the iudgement of the wicked, though iudgement and equitie maintaine all things.
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 For Gods wrath is, least hee should take that away in thine abundance: for no multitude of giftes can deliuer thee.
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Wil he regard thy riches? he regardeth not golde, nor all them that excel in strength.
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Be not carefull in the night, howe he destroyeth the people out of their place.
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Take thou heede: looke not to iniquitie: for thou hast chosen it rather then affliction.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 Beholde, God exalteth by his power: what teacher is like him?
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Who hath appointed to him his way? or who can say, Thou hast done wickedly?
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 Remember that thou magnifie his worke, which men behold.
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 All men see it, and men beholde it afarre off.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Beholde, God is excellent, and we knowe him not, neither can the nomber of his yeres bee searched out.
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 When he restraineth the droppes of water, the rayne powreth down by the vapour thereof,
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 Which raine the cloudes do droppe and let fall abundantly vpon man.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 Who can know the diuisions of ye clouds and the thunders of his tabernacle?
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Beholde, he spreadeth his light vpon it, and couereth the bottome of the sea.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 For thereby hee iudgeth the people, and giueth meate abundantly.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 He couereth the light with the clouds, and commandeth them to go against it.
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 His companion sheweth him thereof, and there is anger in rising vp.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.