Job 31
1 I made a couenant with mine eyes: why then should I thinke on a mayde?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 For what portion should I haue of God from aboue? and what inheritance of the Almightie from on hie?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Is not destruction to the wicked and strange punishment to the workers of iniquitie?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Doeth not he beholde my wayes and tell all my steps?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I haue walked in vanitie, or if my foote hath made haste to deceite,
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 Let God weigh me in the iust balance, and he shall know mine vprightnes.
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 If my steppe hath turned out of the way, or mine heart hath walked after mine eye, or if any blot hath cleaued to mine handes,
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 Let me sowe, and let another eate: yea, let my plantes be rooted out.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 If mine heart hath bene deceiued by a woman, or if I haue layde wayte at the doore of my neighbour,
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 Let my wife grinde vnto another man, and let other men bow downe vpon her:
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 For this is a wickednes, and iniquitie to bee condemned:
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 Yea, this is a fire that shall deuoure to destruction, and which shall roote out al mine increase,
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 If I did contemne the iudgement of my seruant, and of my mayde, when they did contend with me,
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 What then shall I do when God standeth vp? and when he shall visit me, what shall I answere?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 He that hath made me in the wombe, hath he not made him? hath not he alone facioned vs in the wombe?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 If I restrained the poore of their desire, or haue caused the eyes of the widow to faile,
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Or haue eaten my morsels alone, and the fatherles hath not eaten thereof,
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 (For from my youth hee hath growen vp with me as with a father, and from my mothers wombe I haue bene a guide vnto her)
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 If I haue seene any perish for want of clothing, or any poore without couering,
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 If his loynes haue not blessed me, because he was warmed with the fleece of my sheepe,
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 If I haue lift vp mine hande against the fatherlesse, when I saw that I might helpe him in the gate,
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 Let mine arme fal from my shoulder, and mine arme be broken from the bone.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 For Gods punishment was fearefull vnto me, and I could not be deliuered from his highnes.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 If I made gold mine hope, or haue sayd to the wedge of golde, Thou art my confidence,
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 If I reioyced because my substance was great, or because mine hand had gotten much,
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 If I did behold the sunne, when it shined, or the moone, walking in her brightnes,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 If mine heart did flatter me in secrete, or if my mouth did kisse mine hand,
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 (This also had bene an iniquitie to be condemned: for I had denied the God aboue)
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 If I reioyced at his destruction that hated me, or was mooued to ioye when euill came vpon him,
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 Neither haue I suffred my mouth to sinne, by wishing a curse vnto his soule.
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 Did not the men of my Tabernacle say, Who shall giue vs of his flesh? we can not bee satisfied.
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 The stranger did not lodge in the streete, but I opened my doores vnto him, that went by the way.
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 If I haue hid my sinne, as Adam, concealing mine iniquitie in my bosome,
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 Though I could haue made afraid a great multitude, yet the most contemptible of the families did feare me: so I kept silence, and went not out of the doore.
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Oh that I had some to heare me! beholde my signe that the Almightie will witnesse for me: though mine aduersary should write a booke against me,
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 Woulde not I take it vpon my shoulder, and binde it as a crowne vnto me?
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 I will tell him the nomber of my goings, and goe vnto him as to a prince.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 If my lande cry against me, or the furrowes thereof complayne together,
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 If I haue eaten the fruites thereof without siluer: or if I haue grieued the soules of the masters thereof,
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 Let thistles growe in steade of wheate, and cockle in the stead of Barley. The wordes of Iob are ended.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
