< Job 22 >
1 Then Eliphaz the Temanite answered, and sayde,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 May a man be profitable vnto God, as he that is wise, may be profitable to himselfe?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Is it any thing vnto the Almightie, that thou art righteous? or is it profitable to him, that thou makest thy wayes vpright?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Is it for feare of thee that he will accuse thee? or go with thee into iudgement?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Is not thy wickednes great, and thine iniquities innumerable?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 For thou hast taken the pledge from thy brother for nought, and spoyled the clothes of the naked.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 To such as were wearie, thou hast not giuen water to drinke, and hast withdrawen bread from the hungrie.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 But the mightie man had the earth, and he that was in autoritie, dwelt in it.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Thou hast cast out widowes emptie, and the armes of the fatherles were broken.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Therefore snares are round about thee, and feare shall suddenly trouble thee:
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Or darkenes that thou shouldest not see, and abundance of waters shall couer thee.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Is not God on hie in the heauen? and behold the height of the starres how hie they are.
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 But thou sayest, How should God know? can he iudge through the darke cloude?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 The cloudes hide him that he can not see, and he walketh in the circle of heauen.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Hast thou marked the way of the worlde, wherein wicked men haue walked?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Which were cut downe before the time, whose foundation was as a riuer that ouerflowed:
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Which sayd vnto God, Depart from vs, and asked what the Almightie could do for them.
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Yet hee filled their houses with good things: but let the counsell of the wicked be farre from me.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 The righteous shall see them, and shall reioyce, and the innocent shall laugh them to scorne.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Surely our substance is hid: but the fire hath deuoured the remnant of them.
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Therefore acquaint thy selfe, I pray thee, with him, and make peace: thereby thou shalt haue prosperitie.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Receiue, I pray thee, the law of his mouth, and lay vp his words in thine heart.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 If thou returne to the Almightie, thou shalt be buylt vp, and thou shalt put iniquitie farre from thy tabernacle.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Thou shalt lay vp golde for dust, and the gold of Ophir, as the flintes of the riuers.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 Yea, the Almightie shalbe thy defence, and thou shalt haue plentie of siluer.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 And thou shalt then delite in the Almightie, and lift vp thy face vnto God.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Thou shalt make thy praier vnto him, and he shall heare thee, and thou shalt render thy vowes.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Thou shalt also decree a thing, and he shall establish it vnto thee, and the light shall shine vpon thy wayes.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 When others are cast downe, then shalt thou say, I am lifted vp: and God shall saue the humble person.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 The innocent shall deliuer the yland, and it shalbe preserued by the purenes of thine hands.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.