Job 14
1 Man that is borne of woman, is of short continuance, and full of trouble.
Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2 He shooteth foorth as a flowre, and is cut downe: he vanisheth also as a shadowe, and continueth not.
Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3 And yet thou openest thine eyes vpon such one, and causest me to enter into iudgement with thee.
Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4 Who can bring a cleane thing out of filthinesse? there is not one.
Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5 Are not his dayes determined? the nober of his moneths are with thee: thou hast appointed his boundes, which he can not passe.
Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6 Turne from him that he may cease vntill his desired day, as an hyreling.
Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
7 For there is hope of a tree, if it bee cut downe, that it will yet sproute, and the branches thereof will not cease.
Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
8 Though the roote of it waxe olde in the earth, and the stocke thereof be dead in ye ground,
Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
9 Yet by the sent of water it will bud, and bring foorth boughes like a plant.
saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10 But man is sicke, and dyeth, and man perisheth, and where is he?
Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
11 As the waters passe from the sea, and as the flood decayeth and dryeth vp,
Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
12 So man sleepeth and riseth not: for hee shall not wake againe, nor be raised from his sleepe till the heauen be no more.
Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
13 Oh that thou wouldest hide me in the graue, and keepe me secret, vntill thy wrath were past, and wouldest giue me terme, and remember me. (Sheol h7585)
Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
14 If a man die, shall he liue againe? All the dayes of mine appointed time will I waite, till my changing shall come.
Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
15 Thou shalt call me, and I shall answere thee: thou louest the worke of thine own hands.
Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16 But nowe thou nombrest my steppes, and doest not delay my sinnes.
Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17 Mine iniquitie is sealed vp, as in a bagge, and thou addest vnto my wickednesse.
Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18 And surely as the mountaine that falleth, commeth to nought, and the rocke that is remooued from his place:
Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
19 As the water breaketh the stones, when thou ouerflowest the things which growe in the dust of ye earth: so thou destroyest ye hope of man.
Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20 Thou preuailest alway against him, so that he passeth away: he changeth his face when thou castest him away.
Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21 And he knoweth not if his sonnes shall be honourable, neither shall he vnderstand concerning them, whether they shalbe of lowe degree,
Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
22 But while his flesh is vpon him, he shall be sorowfull, and while his soule is in him, it shall mourne.
For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
