Job 13
1 Loe, mine eye hath seene all this: mine eare hath heard, and vnderstande it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 I knowe also as much as you knowe: I am not inferiour vnto you.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 But I will speake to the Almightie, and I desire to dispute with God.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 For in deede ye forge lyes, and all you are physitions of no value.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Oh, that you woulde holde your tongue, that it might be imputed to you for wisedome!
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Nowe heare my disputation, and giue eare to the arguments of my lips.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will ye speake wickedly for Gods defence, and talke deceitfully for his cause?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will ye accept his person? or will ye contende for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Is it well that he shoulde seeke of you? will you make a lye for him, as one lyeth for a man?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He will surely reprooue you, if ye doe secretly accept any person.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Shall not his excellencie make you afraid? and his feare fall vpon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Your memories may be compared vnto ashes, and your bodyes to bodyes of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Holde your tongues in my presence, that I may speake, and let come vpon what will.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Wherefore doe I take my flesh in my teeth, and put my soule in mine hande?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Loe, though he slay me, yet will I trust in him, and I will reprooue my wayes in his sight.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 He shalbe my saluation also: for the hypocrite shall not come before him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Heare diligently my wordes, and marke my talke.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Beholde nowe: if I prepare me to iudgement, I knowe that I shalbe iustified.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is he, that will pleade with me? for if I nowe holde my tongue, I dye.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 But doe not these two things vnto me: then will I not hide my selfe from thee.
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Withdrawe thine hande from me, and let not thy feare make me afraide.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call thou, and I will answere: or let me speake, and answere thou me.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Howe many are mine iniquities and sinnes? shewe me my rebellion, and my sinne.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Wherefore hidest thou thy face, and takest me for thine enemie?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Wilt thou breake a leafe driuen to and from? and wilt thou pursue the drie stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possesse the iniquities of my youth.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Thou puttest my feete also in the stocks, and lookest narrowly vnto all my pathes, and makest the print thereof in ye heeles of my feet.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 Such one consumeth like a rotten thing, and as a garment that is motheaten.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
