Job 13
1 Loe, mine eye hath seene all this: mine eare hath heard, and vnderstande it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 I knowe also as much as you knowe: I am not inferiour vnto you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 But I will speake to the Almightie, and I desire to dispute with God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 For in deede ye forge lyes, and all you are physitions of no value.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh, that you woulde holde your tongue, that it might be imputed to you for wisedome!
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Nowe heare my disputation, and giue eare to the arguments of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will ye speake wickedly for Gods defence, and talke deceitfully for his cause?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will ye accept his person? or will ye contende for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Is it well that he shoulde seeke of you? will you make a lye for him, as one lyeth for a man?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He will surely reprooue you, if ye doe secretly accept any person.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Shall not his excellencie make you afraid? and his feare fall vpon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your memories may be compared vnto ashes, and your bodyes to bodyes of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Holde your tongues in my presence, that I may speake, and let come vpon what will.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Wherefore doe I take my flesh in my teeth, and put my soule in mine hande?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Loe, though he slay me, yet will I trust in him, and I will reprooue my wayes in his sight.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 He shalbe my saluation also: for the hypocrite shall not come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Heare diligently my wordes, and marke my talke.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Beholde nowe: if I prepare me to iudgement, I knowe that I shalbe iustified.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he, that will pleade with me? for if I nowe holde my tongue, I dye.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 But doe not these two things vnto me: then will I not hide my selfe from thee.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Withdrawe thine hande from me, and let not thy feare make me afraide.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call thou, and I will answere: or let me speake, and answere thou me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Howe many are mine iniquities and sinnes? shewe me my rebellion, and my sinne.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Wherefore hidest thou thy face, and takest me for thine enemie?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Wilt thou breake a leafe driuen to and from? and wilt thou pursue the drie stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possesse the iniquities of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Thou puttest my feete also in the stocks, and lookest narrowly vnto all my pathes, and makest the print thereof in ye heeles of my feet.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 Such one consumeth like a rotten thing, and as a garment that is motheaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
