Job 11
1 Then answered Zophar the Naamathite, and sayde,
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 Should not the multitude of wordes be answered? or should a great talker be iustified?
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Should men holde their peace at thy lyes? and when thou mockest others, shall none make thee ashamed?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
4 For thou hast sayde, My doctrine is pure, and I am cleane in thine eyes.
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
5 But, oh that God would speake and open his lippes against thee!
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 That he might shewe thee the secretes of wisedome, howe thou hast deserued double, according to right: know therefore that God hath forgotten thee for thine iniquitie.
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 Canst thou by searching finde out God? canst thou finde out ye Almighty to his perfection?
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
8 The heauens are hie, what canst thou doe? it is deeper then the hell, how canst thou know it? (Sheol h7585)
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
9 The measure thereof is longer then the earth, and it is broader then the sea.
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 If hee cut off and shut vp, or gather together, who can turne him backe?
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 For hee knoweth vaine men, and seeth iniquitie, and him that vnderstandeth nothing.
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
12 Yet vaine man would be wise, though man new borne is like a wilde asse colte.
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 If thou prepare thine heart, and stretch out thine hands toward him:
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 If iniquitie be in thine hand, put it farre away, and let no wickednesse dwell in thy Tabernacle.
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 The truely shalt thou lift vp thy face without spot, and shalt be stable, and shalt not feare.
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
16 But thou shalt forget thy miserie, and remember it as waters that are past.
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 Thine age also shall appeare more cleare then the noone day: thou shalt shine and bee as the morning.
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 And thou shalt bee bolde, because there is hope: and thou shalt digge pittes, and shalt lye downe safely.
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
19 For when thou takest thy rest, none shall make thee afraide: yea, many shall make sute vnto thee.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 But the eyes of the wicked shall faile, and their refuge shall perish, and their hope shalbe sorow of minde.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
