Job 11
1 Then answered Zophar the Naamathite, and sayde,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Should not the multitude of wordes be answered? or should a great talker be iustified?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Should men holde their peace at thy lyes? and when thou mockest others, shall none make thee ashamed?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 For thou hast sayde, My doctrine is pure, and I am cleane in thine eyes.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 But, oh that God would speake and open his lippes against thee!
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 That he might shewe thee the secretes of wisedome, howe thou hast deserued double, according to right: know therefore that God hath forgotten thee for thine iniquitie.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Canst thou by searching finde out God? canst thou finde out ye Almighty to his perfection?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 The heauens are hie, what canst thou doe? it is deeper then the hell, how canst thou know it? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 The measure thereof is longer then the earth, and it is broader then the sea.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 If hee cut off and shut vp, or gather together, who can turne him backe?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 For hee knoweth vaine men, and seeth iniquitie, and him that vnderstandeth nothing.
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 Yet vaine man would be wise, though man new borne is like a wilde asse colte.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 If thou prepare thine heart, and stretch out thine hands toward him:
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 If iniquitie be in thine hand, put it farre away, and let no wickednesse dwell in thy Tabernacle.
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 The truely shalt thou lift vp thy face without spot, and shalt be stable, and shalt not feare.
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 But thou shalt forget thy miserie, and remember it as waters that are past.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Thine age also shall appeare more cleare then the noone day: thou shalt shine and bee as the morning.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 And thou shalt bee bolde, because there is hope: and thou shalt digge pittes, and shalt lye downe safely.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 For when thou takest thy rest, none shall make thee afraide: yea, many shall make sute vnto thee.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 But the eyes of the wicked shall faile, and their refuge shall perish, and their hope shalbe sorow of minde.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
