Job 10
1 My soule is cut off though I liue: I wil leaue my complaint vpon my selfe, and wil speake in the bitternesse of my soule.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 I will say vnto God, Condemne mee not: shew me, wherefore thou contendest with mee.
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Thinkest thou it good to oppresse me, and to cast off the labour of thine handes, and to fauour the counsel of the wicked?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Hast thou carnall eyes? or doest thou see as man seeth?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Are thy dayes as mans dayes? or thy yeres, as the time of man,
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 That thou inquirest of mine iniquitie, and searchest out my sinne?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Thou knowest that I can not do wickedly: for none can deliuer me out of thine hand.
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Thine handes haue made me, and fashioned mee wholy rounde about, and wilt thou destroy me?
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember, I pray thee, that thou hast made me as the clay, and wilt thou bring me into dust againe?
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Hast thou not powred me out as milke? and turned me to cruds like cheese?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Thou hast clothed me with skin and flesh, and ioyned me together with bones and sinewes.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Thou hast giuen me life, and grace: and thy visitation hath preserued my spirit.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Though thou hast hid these things in thine heart, yet I knowe that it is so with thee.
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 If I haue sinned, then thou wilt streightly looke vnto me, and wilt not holde mee giltlesse of mine iniquitie.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 If I haue done wickedly, wo vnto me: if I haue done righteously, I will not lift vp mine head, being full of confusion, because I see mine affliction.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 But let it increase: hunt thou me as a lyon: returne and shew thy selfe marueilous vpon me.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Thou renuest thy plagues against me, and thou increasest thy wrath against me: changes and armies of sorowes are against me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Wherfore then hast thou brought me out of the wombe? Oh that I had perished, and that none eye had seene me!
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 And that I were as I had not bene, but brought from the wombe to the graue!
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Are not my dayes fewe? let him cease, and leaue off from me, that I may take a litle comfort,
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 Before I goe and shall not returne, euen to the land of darkenesse and shadow of death:
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 Into a land, I say, darke as darknes it selfe, and into the shadow of death, where is none order, but the light is there as darkenesse.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
