Genesis 17

1 When Abram was ninetie yeere olde and nine, the Lord appeared to Abram, and said vnto him, I am God all sufficient. walke before me, and be thou vpright,

Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,

2 And I will make my couenant betweene me and thee, and I will multiplie thee exceedingly.

saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«

3 Then Abram fell on his face, and God talked with him, saying,

Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

4 Beholde, I make my couenant with thee, and thou shalt be a father of many nations,

»Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

5 Neither shall thy name any more be called Abram, but thy name shalbe Abraham: for a father of many nations haue I made thee.

derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

6 Also I will make thee exceeding fruitfull, and will make nations of thee: yea, Kings shall proceede of thee.

Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

7 Moreouer I wil establish my couenant betweene me and thee, and thy seede after thee in their generations, for an euerlasting couenant, to be God vnto thee and to thy seede after thee.

Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

8 And I will giue thee and thy seede after thee the land, wherein thou art a stranger, euen all the land of Canaan, for an euerlasting possession, and I will be their God.

og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«

9 Againe God said vnto Abraham, Thou also shalt keepe my couenant, thou, and thy seede after thee in their generations.

Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

10 This is my couenant which ye shall keepe betweene me and you, and thy seede after thee, Let euery man childe among you be circumcised:

og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

11 That is, ye shall circumcise the foreskin of your flesh, and it shalbe a signe of the couenant betweene me and you.

I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

12 And euery man childe of eight dayes olde among you, shalbe circumcised in your generations, aswell he that is borne in thine house, as he that is bought with money of any stranger, which is not of thy seede.

otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

13 He that is borne in thine house, and he that is bought with thy money, must needes be circumcised: so my couenant shall be in your flesh for an euerlasting couenant.

omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!

14 But the vncircumcised man childe, in whose flesh the foreskin is not circumcised, euen that person shall be cut off from his people, because he hath broken my couenant.

Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«

15 Afterward God said vnto Abraham, Sarai thy wife shalt thou not call Sarai, but Sarah shalbe her name.

Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

16 And I will blesse her, and will also giue thee a sonne of her, yea, I will blesse her, and she shall be the mother of nations: Kings also of people shall come of her.

jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«

17 Then Abraham fell vpon his face, and laughed, and said in his heart, Shall a childe be borne vnto him, that is an hundreth yeere olde? and shall Sarah that is ninetie yeere olde beare?

Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«

18 And Abraham saide vnto God, Oh, that Ishmael might liue in thy sight.

Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«

19 Then God saide, Sarah thy wife shall beare thee a sonne in deede, and thou shalt call his name Izhak: and I will establish my couenant with him for an euerlasting couenant, and with his seede after him.

Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

20 And as concerning Ishmael, I haue heard thee: loe, I haue blessed him, and will make him fruitfull, and will multiplie him exceedingly: twelue princes shall he beget, and I will make a great nation of him.

Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

21 But my couenant will I establish with Izhak, which Sarah shall beare vnto thee, the next yeere at this season.

Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«

22 And he left off talking with him, and God went vp from Abraham.

Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

23 Then Abraham tooke Ishmael his sonne and all that were borne in his house, and all that was bought with his money, that is, euery man childe among the men of Abrahams house, and he circumcised the foreskinne of their flesh in that selfe same day, as God had comaunded him.

Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.

24 Abraham also himselfe was ninetie yeere olde and nine, when the foreskinne of his flesh was circumcised.

Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;

25 And Ishmael his sonne was thirteene yeere olde, when the foreskinne of his flesh was circumcised.

og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.

26 The selfe same day was Abraham circumcised, and Ishmael his sonne:

Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;

27 And all the men of his house, both borne in his house, and bought with money of the stranger, were circumcised with him.

og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.