< Galatians 3 >
1 O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the trueth, to whome Iesus Christ before was described in your sight, and among you crucified?
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
2 This only would I learne of you, Receiued ye the Spirit by the workes of the Lawe, or by the hearing of faith preached?
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
3 Are ye so foolish, that after ye haue begun in the Spirit, ye would now be made perfect by the flesh?
Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
4 Haue ye suffered so many things in vaine? if so be it be euen in vaine.
Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
5 He therefore that ministreth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it through the workes of the Law, or by the hearing of faith preached?
Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
6 Yea rather as Abraham beleeued God, and it was imputed to him for righteousnes.
ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed”.
7 Knowe ye therefore, that they which are of faith, the same are the children of Abraham.
Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8 For the Scripture foreseeing, that God would iustifie the Gentiles through faith, preached before the Gospel vnto Abraham, saying, In thee shall all the Gentiles be blessed.
Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes”,
9 So then they which be of faith, are blessed with faithfull Abraham.
saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
10 For as many as are of the workes of the Lawe, are vnder the curse: for it is written, Cursed is euery man that continueth not in all things, which are written in the booke of the Law, to doe them.
Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.”
11 And that no man is iustified by the Law in the sight of God, it is euident: for the iust shall liue by faith.
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.”
12 And the Lawe is not of faith: but the man that shall doe those things, shall liue in them.
Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.”
13 Christ hath redeemed vs from the curse of the Lawe, made a curse for vs, (for it is written, Cursed is euery one that hangeth on tree)
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ”),
14 That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Christ Iesus, that wee might receiue the promise of the Spirite through faith.
for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
15 Brethren, I speake as men do: though it be but a mans couenant, when it is confirmed, yet no man doeth abrogate it, or addeth any thing thereto.
Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
16 Nowe to Abraham and his seede were the promises made. Hee saith not, And to the seedes, as speaking of many: but, And to thy seede, as of one, which is Christ.
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene”, som om mange, men som om een: „Og din Sæd”, hvilken er Kristus.
17 And this I say, that the couenant that was confirmed afore of God in respect of Christ, the Lawe which was foure hundreth and thirtie yeeres after, can not disanull, that it shoulde make the promise of none effect.
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
18 For if the inheritance be of the Lawe, it is no more by the promise, but God gaue it freely vnto Abraham by promise.
Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
19 Wherefore then serueth the Law? It was added because of the transgressions, til the seed came, vnto the which the promise was made: and it was ordeined by Angels in the hande of a Mediatour.
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
20 Nowe a Mediatour is not a Mediatour of one: but God is one.
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21 Is the Lawe then against the promises of God? God forbid: For if there had bene a Lawe giuen which coulde haue giuen life, surely righteousnes should haue bene by the Lawe.
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
22 But the Scripture hath concluded all vnder sinne, that the promise by the faith of Iesus Christ should be giuen to them that beleeue.
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
23 But before faith came, we were kept vnder the Law, as vnder a garison, and shut vp vnto that faith, which should afterward be reueiled.
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
24 Wherefore the Lawe was our scholemaster to bring vs to Christ, that we might be made righteous by faith.
saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25 But after that faith is come, we are no longer vnder a scholemaster.
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
26 For ye are al the sonnes of God by faith, in Christ Iesus.
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
27 For all ye that are baptized into Christ, haue put on Christ.
Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28 There is neither Iewe nor Grecian: there is neither bonde nor free: there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Iesus.
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29 And if ye be Christes, then are ye Abrahams seede, and heires by promise.
Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.