Ecclesiastes 7
1 A good name is better then a good oyntment, and the day of death, then the day that one is borne.
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 It is better to goe to the house of mourning, then to goe to the house of feasting, because this is the ende of all men: and the liuing shall lay it to his heart.
bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
3 Anger is better then laughter: for by a sad looke the heart is made better.
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 The heart of the wise is in the house of mourning: but the heart of fooles is in the house of mirth.
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
5 Better it is to heare ye rebuke of a wise man, then that a man should heare the song of fooles.
Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
6 For like ye noyse of the thornes vnder the pot, so is the laughter of the foole: this also is vanitie.
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7 Surely oppression maketh a wise man mad: and the rewarde destroyeth the heart.
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 The ende of a thing is better then the beginning thereof, and the pacient in spirit is better then the proude in spirit.
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9 Be not thou of an hastie spirit to be angry: for anger resteth in the bosome of fooles.
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10 Say not thou, Why is it that the former dayes were better then these? for thou doest not enquire wisely of this thing.
Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
11 Wisedome is good with an inheritance, and excellent to them that see the sunne.
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 For man shall rest in the shadowe of wisedome, and in the shadowe of siluer: but the excellencie of the knowledge of wisedome giueth life to the possessers thereof.
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 Beholde the worke of God: for who can make straight that which he hath made crooked?
Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 In the day of wealth be of good comfort, and in the day of affliction consider: God also hath made this contrary to that, to the intent that man shoulde finde nothing after him.
Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 I haue seene all things in the dayes of my vanitie: there is a iust man that perisheth in his iustice, and there is a wicked man that continueth long in his malice.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 Be not thou iust ouermuch, neither make thy selfe ouerwise: wherefore shouldest thou be desolate?
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Be not thou wicked ouermuch, neither be thou foolish: wherefore shouldest thou perish not in thy time?
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
18 It is good that thou lay hold on this: but yet withdrawe not thine hand from that: for he that feareth God, shall come forth of them all.
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
19 Wisedome shall strengthen the wise man more then ten mightie princes that are in ye citie.
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 Surely there is no man iust in the earth, that doeth good and sinneth not.
Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 Giue not thine heart also to all ye wordes that men speake, lest thou doe heare thy seruant cursing thee.
Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 For often times also thine heart knoweth that thou likewise hast cursed others.
thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23 All this haue I prooued by wisedome: I thought I will be wise, but it went farre from me.
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 It is farre off, what may it be? and it is a profound deepenesse, who can finde it?
Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25 I haue compassed about, both I and mine heart to knowe and to enquire and to search wisedome, and reason, and to knowe the wickednesse of follie, and the foolishnesse of madnesse,
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26 And I finde more bitter then death the woman whose heart is as nettes and snares, and her handes, as bands: he that is good before God, shalbe deliuered from her, but the sinner shall be taken by her.
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 Beholde, sayth the Preacher, this haue I found, seeking one by one to finde the count:
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 And yet my soule seeketh, but I finde it not: I haue found one man of a thousand: but a woman among them all haue I not founde.
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 Onely loe, this haue I founde, that God hath made man righteous: but they haue sought many inuentions.
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.
