Ecclesiastes 7
1 A good name is better then a good oyntment, and the day of death, then the day that one is borne.
Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
2 It is better to goe to the house of mourning, then to goe to the house of feasting, because this is the ende of all men: and the liuing shall lay it to his heart.
Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
3 Anger is better then laughter: for by a sad looke the heart is made better.
Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
4 The heart of the wise is in the house of mourning: but the heart of fooles is in the house of mirth.
De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
5 Better it is to heare ye rebuke of a wise man, then that a man should heare the song of fooles.
Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
6 For like ye noyse of the thornes vnder the pot, so is the laughter of the foole: this also is vanitie.
Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7 Surely oppression maketh a wise man mad: and the rewarde destroyeth the heart.
Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
8 The ende of a thing is better then the beginning thereof, and the pacient in spirit is better then the proude in spirit.
Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
9 Be not thou of an hastie spirit to be angry: for anger resteth in the bosome of fooles.
Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
10 Say not thou, Why is it that the former dayes were better then these? for thou doest not enquire wisely of this thing.
Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
11 Wisedome is good with an inheritance, and excellent to them that see the sunne.
Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
12 For man shall rest in the shadowe of wisedome, and in the shadowe of siluer: but the excellencie of the knowledge of wisedome giueth life to the possessers thereof.
thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
13 Beholde the worke of God: for who can make straight that which he hath made crooked?
Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
14 In the day of wealth be of good comfort, and in the day of affliction consider: God also hath made this contrary to that, to the intent that man shoulde finde nothing after him.
Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
15 I haue seene all things in the dayes of my vanitie: there is a iust man that perisheth in his iustice, and there is a wicked man that continueth long in his malice.
Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16 Be not thou iust ouermuch, neither make thy selfe ouerwise: wherefore shouldest thou be desolate?
Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Be not thou wicked ouermuch, neither be thou foolish: wherefore shouldest thou perish not in thy time?
Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
18 It is good that thou lay hold on this: but yet withdrawe not thine hand from that: for he that feareth God, shall come forth of them all.
Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
19 Wisedome shall strengthen the wise man more then ten mightie princes that are in ye citie.
Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
20 Surely there is no man iust in the earth, that doeth good and sinneth not.
Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
21 Giue not thine heart also to all ye wordes that men speake, lest thou doe heare thy seruant cursing thee.
Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
22 For often times also thine heart knoweth that thou likewise hast cursed others.
Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
23 All this haue I prooued by wisedome: I thought I will be wise, but it went farre from me.
Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
24 It is farre off, what may it be? and it is a profound deepenesse, who can finde it?
Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
25 I haue compassed about, both I and mine heart to knowe and to enquire and to search wisedome, and reason, and to knowe the wickednesse of follie, and the foolishnesse of madnesse,
Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
26 And I finde more bitter then death the woman whose heart is as nettes and snares, and her handes, as bands: he that is good before God, shalbe deliuered from her, but the sinner shall be taken by her.
Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 Beholde, sayth the Preacher, this haue I found, seeking one by one to finde the count:
Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
28 And yet my soule seeketh, but I finde it not: I haue found one man of a thousand: but a woman among them all haue I not founde.
hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
29 Onely loe, this haue I founde, that God hath made man righteous: but they haue sought many inuentions.
Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
