< Ecclesiastes 11 >
1 Cast thy bread vpon the waters: for after many daies thou shalt finde it.
Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.
2 Giue a portion to seuen, and also to eight: for thou knowest not what euill shalbe vpon ye earth.
Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.
3 If the clouds be full, they wil powre forth raine vpon the earth: and if the tree doe fall toward the South, or toward the North, in the place that the tree falleth, there it shalbe.
Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.
4 He that obserueth ye winde, shall not sow, and he that regardeth the cloudes, shall not reape.
Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.
5 As thou knowest not which is ye way of the spirit, nor how the bones doe growe in the wombe of her that is with child: so thou knowest not the worke of God that worketh all.
Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.
6 In the morning sowe thy seede, and in the euening let not thine hand rest: for thou knowest not whither shall prosper, this or that, or whether both shalbe a like good.
Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.
7 Surely the light is a pleasant thing: and it is a good thing to the eyes to see the sunne.
Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.
8 Though a man liue many yeeres, and in them all he reioyce, yet hee shall remember the daies of darkenesse, because they are manie, all that commeth is vanitie.
Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.
9 Reioyce, O yong man, in thy youth, and let thine heart cheere thee in the dayes of thy youth: and walke in the waies of thine heart, and in the sight of thine eyes: but knowe that for all these things, God wil bring thee to iudgement.
Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
10 Therefore take away griefe out of thine heart, and cause euil to depart from thy flesh: for childehood and youth are vanitie.
Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.