< 2 Samuel 22 >
1 And Dauid spake the woordes of this song vnto the Lord, what time the Lord had deliuered him out of the handes of all his enemies, and out of the hand of Saul.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 And he sayd, The Lord is my rocke and my fortresse, and he that deliuereth mee.
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 God is my strength, in him will I trust: my shielde, and the horne of my saluation, my hie tower and my refuge: my Sauiour, thou hast saued me from violence.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 I will call on the Lord, who is worthy to be praysed: so shall I be safe from mine enemies.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 For the pangs of death haue compassed me: the floods of vngodlinesse haue made mee afrayd.
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6 The sorowes of the graue compassed mee about: the snares of death ouertooke mee. (Sheol )
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
7 But in my tribulation did I call vpon the Lord, and crie to my God, and he did heare my voyce out of his temple, and my crie did enter into his eares.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Then the earth trembled and quaked: the foundations of the heauens mooued and shooke, because he was angrie.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Smoke went out at his nostrels, and consuming fire out of his mouth: coles were kindled thereat.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 He bowed the heauens also, and came downe, and darkenes was vnder his feete.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 And he rode vpon Cherub and did flie, and hee was seene vpon the winges of the winde.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 And hee made darkenesse a Tabernacle round about him, euen the gatherings of waters, and the cloudes of the ayre.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 At the brightnesse of his presence the coles of fire were kindled.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 The Lord thundred from heauen, and the most hie gaue his voyce.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 He shot arrowes also, and scattered them: to wit, lightning, and destroyed them.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 The chanels also of the sea appeared, euen the foundations of the worlde were discouered by the rebuking of the Lord, and at the blast of the breath of his nostrels.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 He sent from aboue, and tooke me: hee drewe me out of many waters.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 He deliuered me from my strong enemie, and from them that hated me: for they were too strong for me.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 They preuented me in the day of my calamitie, but the Lord was my stay,
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 And brought me foorth into a large place: he deliuered me, because he fauoured me.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 The Lord rewarded me according to my righteousnesse: according to the purenesse of mine handes he recompensed me.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For I kept the wayes of the Lord, and did not wickedly against my God.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 For all his lawes were before me, and his statutes: I did not depart therefrom.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 I was vpright also towarde him, and haue kept me from my wickednesse.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Therefore the Lord did reward me according to my righteousnesse, according to my purenesse before his eyes.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 With the godly thou wilt shewe thy selfe godly: with the vpright man thou wilt shew thy selfe vpright.
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 With the pure thou wilt shewe thy selfe pure, and with the frowarde thou wilt shew thy selfe frowarde.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Thus thou wilt saue the poore people: but thine eyes are vpon the hautie to humble them.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Surely thou art my light, O Lord: and the Lord will lighten my darkenes.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 For by thee haue I broken through an hoste, and by my God haue I leaped ouer a wall.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 The way of God is vncorrupt: the word of the Lord is tryed in the fire: he is a shield to all that trust in him.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 For who is God besides the Lord? and who is mightie, saue our God?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 God is my strength in battel, and maketh my way vpright.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 He maketh my feete like hindes feete, and hath set me vpon mine hie places.
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 He teacheth mine handes to fight, so that a bowe of brasse is broken with mine armes.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Thou hast also giuen me the shield of thy saluation, and thy louing kindnesse hath caused me to increase.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Thou hast inlarged my steppes vnder me, and mine heeles haue not slid.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 I haue pursued mine enemies and destroyed them, and haue not turned againe vntill I had consumed them.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Yea, I haue consumed them and thrust them through, and they shall not arise, but shall fall vnder my feete.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 For thou hast girded me with power to battell, and them that arose against me, hast thou subdued vnder me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 And thou hast giuen me the neckes of mine enemies, that I might destroy them that hate me.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 They looked about, but there was none to saue them, euen vnto the Lord, but he answered them not.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Then did I beate them as small as the dust of the earth: I did treade them flat as the clay of the streete, and did spread them abroad.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Thou hast also deliuered me from the contentions of my people: thou hast preserued me to be the head ouer nations: the people which I knewe not, doe serue me.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Strangers shalbe in subiection to me: assoone as they heare, they shall obey me.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Strangers shall shrinke away, and feare in their priuie chambers.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Let the Lord liue, and blessed be my strength: and God, euen the force of my saluation be exalted.
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 It is God that giueth me power to reuenge me, and subdue the people vnder me,
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 And rescueth me from mine enemies: (thou also hast lift me vp from them that rose against me, thou hast deliuered me from the cruell man.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Therefore I will praise thee, O Lord amog the nations, and will sing vnto thy Name)
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 He is the tower of saluation for his King, and sheweth mercie to his anointed, euen to Dauid, and to his seede for euer.
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.