< Song of Solomon 6 >
1 So where has your love gone, most beautiful of women? Which direction did he go so we can look for him with you?
Hvor er din elskede hengangen, du dejligste iblandt Kvinderne? hvor har din elskede vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.
2 My love has gone down to his garden, to his flowerbeds of spices. He enjoys feeding in the gardens and plucks lilies.
Min elskede er nedgangen i sin Have, til de duftende Blomsterbede for at vogte Hjorden i Haverne og at sanke Lillier.
3 I am my love's, and my love is mine! He is the one who feeds among the lilies.
Jeg er min elskedes, og min elskede er min, han, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
4 You are beautiful, my darling, as pretty as Tirzah, as lovely as Jerusalem—you look stunning!
Du, min Veninde! er skøn som Tirza, yndig som Jerusalem, forfærdelig som Hære under Banner.
5 Please turn your eyes away from me—they're driving me insane! Your hair flows down like a flock of goats descending Mount Gilead.
Vend dine Øjne bort fra mig, thi de gøre mig heftig; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gilead.
6 Your teeth are as white as a flock of sheep that are just shorn and washed. None of them are missing—they are all perfectly matched!
Dine Tænder ere som en Faarehjord, som kommer op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og blandt hvilke intet er ufrugtbart.
7 Your cheeks are the blushing color of pomegranates behind your veil.
Dine Tindinger ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.
8 There may be sixty queens and eighty concubines, and countless more women,
Der er tresindstyve Dronninger og firsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer.
9 but my love, my perfect love, she's the only one! She's her mother's favorite, special to the one who gave birth to her. Young women see her and say how lucky she is; queens and concubines sing her praises.
Een er min Due, min fuldkomne, hun er sin Moders eneste, hun er ren for den, som hende fødte; Døtre saa hende og priste hende lykkelig, Dronninger og Medhustruer, og roste hende.
10 Who is this who is like the dawn shining down from above, beautiful as the moon, bright as the shining sun? You look stunning!
Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, dejlig som Maanen, ren som Solen, forfærdelig som Hære under Banner?
11 I went down to the walnut orchard to see if the trees were in leaf in the valley, to find out whether the grapevines had budded or the pomegranates were in bloom.
Jeg var nedgangen i Nøddehaven at se, hvor det grønnedes i Dalen, at se, om Vintræet havde skudt, om Granattræerne havde blomstret.
12 I was so excited it was like I was riding in a royal chariot.
Førend jeg vidste det, gjorde min Sjæl mig som mit ædle Folks Vogne.
13 Come back, come back, Shulammite woman; come back, come back, so we can look at you! Woman: Why do you want to look at the Shulammite dancing the dance of two camps?
Vend om, vend om, Sulamith! vend om, vend om, at vi maa se paa dig. Hvad ville I se paa Sulamith? Hun er som Dansen i Mahanaim.