< Psalms 95 >
1 Come, let's sing for joy to the Lord! Let's shout in triumph to the rock of our salvation!
Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
2 Let's go before him with thanksgiving! Let's sing loudly to him in celebration!
møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
3 For the Lord is a great God, a great king above all gods.
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4 He rules over the depths of the earth and the heights of the mountains.
i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5 The sea is his, because he made it; the dry land, because he formed it.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6 Come, let's enter in and worship, let's kneel before the Lord our Creator.
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7 For he is our God, and we are the people he looks after like a shepherd, the flock he cares for. If you hear his voice calling you today,
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 don't have a hard-hearted attitude, “as you did at Meribah, as you did that day at Massah in the desert,
»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 when your forefathers provoked me, testing my patience, even though they had seen everything I'd done.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 For forty years I was disgusted with that generation, and I said, ‘They are people who are unfaithful to me in their minds, and they refuse to accept my ways.’
Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 So in my frustration I vowed, ‘They will certainly not enter my rest.’”
Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«