< Psalms 105 >
1 Give the Lord thanks, worship his wonderful nature, let people know what he's done!
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Sing to him, sing his praises; tell everyone the great things he's done!
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Be proud of his holy character; be happy, all who come to the Lord!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Look for the Lord, and his strength; always look to be in his presence.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Remember all the wonderful things he's done, the miracles he's performed, and the judgments he's carried out,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 descendants of Abraham, children of Israel, his chosen people.
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 He is the Lord, our God, his judgments cover the whole earth.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 He remembers his agreement forever, the promise he made lasts for a thousand generations;
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 the agreement he made with Abraham, the vow he gave to Isaac.
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 The Lord legally confirmed it with Jacob, he made this binding agreement with Israel:
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 saying to you, “I will give the land of Canaan for you to possess.”
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 He said this when they were only a few, just a small group of foreigners in the land.
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 They wandered from country to country, from one kingdom to the next.
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 He didn't let anyone one treat them badly; warning kings to leave them alone:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 “Don't touch my chosen people; don't harm my prophets!”
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt”.
16 He caused a famine in the Land of Canaan so that there was no food.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Before that he sent a man, Joseph, who was sold as a slave.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 They hurt his feet by placing them in shackles, and they put an iron collar around his neck,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 until the time predicted came when the Lord tested him.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 The king sent for him and released him; the king of the people set him free.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 He put Joseph in charge of the royal household, manager of everything he had,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 to teach the king's officials whatever he wanted, to make the king's advisors wise.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Then Israel entered Egypt—Jacob settled as a foreigner in the land of Ham.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 The Lord made his people more fertile and more powerful than their enemies.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 He made the Egyptians change their minds and hate his people and act deceptively towards them.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 He sent his servant Moses, together with Aaron, whom he had chosen.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 They carried out his miraculous signs among the Egyptians, his wonders in the land of Ham.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 He plunged the country into darkness—for hadn't they defied what the Lord had said?
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 He turned their water into blood, killing all the fish.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Then he sent a plague of frogs across the land that even entered the bedrooms of their rulers.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 He gave the command, and flies spread throughout their land; mosquitoes were everywhere.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 He rained down hail on them, and lightning flashed across their land.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 He struck down their grape vines, and tore down their trees.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 He gave the command, and swarms of locusts came—countless locusts:
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 they ate up all the vegetation in their land; they consumed all the growing crops.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 He killed all the firstborn in Egypt, the first to be produced in their vigor and strength.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Then he led his people out of Egypt, carrying silver and gold—not one among the tribes was stumbling along.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 The Egyptians were delighted to see them go, for they were frightened of the Israelites.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 He spread a cloud above them as a covering, and at night a fire to give them light.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 He gave them quails to eat when they asked him; he fed them with the bread of heaven until they were full.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 He split the rock open, and water gushed out—a river flowing through the desert.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 For he remembered his holy promise to his servant Abraham.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 So he led his people out, his chosen ones, as they sang for joy.
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 He gave them the lands of the heathen nations, and they inherited what other people had worked for.
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 The Lord did this so they could follow his instructions and keep his laws. Praise the Lord!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!