< Luke 2 >

1 It was the time when Caesar Augustus issued a decree that there should be a census of everyone in the Roman Empire.
Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 This was the first census under governor Quirinius of Syria.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
3 So everybody went to their own city to be registered.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Joseph was descended from King David, so he left Nazareth in Galilee to go to Bethlehem, the city of David, in Judea.
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 He went to register there, together with Mary, who was pledged in marriage to him and expecting a baby.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 While they were there, the time came for her to have her baby.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 She gave birth to her firstborn son. She wrapped him up in strips of cloth and laid him in a manger because the inn had no rooms left.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Nearby some shepherds were spending the night out in the fields, keeping watch over their flocks.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 An angel of the Lord appeared to them, and the glory of the Lord shone all around them. They were scared out of their wits!
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
10 “Don't be afraid!” the angel told them. “I'm here to bring you good news that will make the all the people really glad.
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 The Savior has been born to you today, here in David's city. He is the Messiah, the Lord.
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 You will recognize him by this sign: you will find the child wrapped in strips of cloth and lying in a manger.”
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
13 Suddenly many heavenly beings appeared, praising God, saying,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Glory to the God of heaven, and on earth peace to those with whom he is pleased!”
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
15 After the angels had left them and returned to heaven, the shepherds said to one another, “Let's go to Bethlehem and see what's happened concerning these things the Lord has told us about.”
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16 They hurried there and found Mary, Joseph, and the baby, who was lying in the manger.
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 After they'd seen for themselves, they spread the news of what had happened and what they had been told about this baby.
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 All those who heard about it were amazed at what the shepherds told them.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 But Mary was careful to remember all the things that had happened and often thought about them.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 The shepherds went back to watching their flocks, glorifying and thanking God for all that they'd heard and seen, for it was just as they'd been told.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
21 After eight days, the time came for the baby to be circumcised, and he was named Jesus. This was the name given to him by the angel before he had even been conceived.
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 When the time of their purification according to the law of Moses was finished, Joseph and Mary took him to Jerusalem to present him to the Lord,
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 as the law of the Lord states, “Every firstborn son must be dedicated to the Lord.”
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 There they made a sacrifice, as God's law also states, of “a pair of turtle doves or two young pigeons.”
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Living in Jerusalem at that time was a man called Simeon. Simeon did what was good and was very devout. He was waiting expectantly for the hope of Israel, and the Holy Spirit was upon him.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
26 The Holy Spirit had shown him that he would not die before he saw the Lord's Messiah.
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Following the Spirit's leading, he went to the Temple. When Jesus' parents brought in the little boy to be dedicated as required by the Law,
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Simeon took Jesus in his arms, thanked God, and said,
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
29 “Lord and Master, now you can let your servant die in peace as you promised,
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 because I have seen for myself your salvation
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 which you have prepared for everyone.
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32 He is a light that will show you to the nations, the glory of your people Israel.”
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
33 Jesus' father and mother were shocked at what Simeon said about him.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Then Simeon blessed them, and said to Jesus' mother Mary, “This child is destined to cause many in Israel to fall and many to rise. He is a sign from God that many will reject,
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 revealing what they really think. For you it will feel like a sword piercing right though you.”
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
36 Anna the prophetess also lived in Jerusalem. She was the daughter of Phanuel of the tribe of Asher, and she was very old. She had been married for seven years,
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 and then she had been widowed. She was eighty-four years old. She spent her time at the Temple in worship, fasting and praying.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 She came up to them right at that moment, and began praising God. She spoke about Jesus to all those who were looking forward to the time when God would set Jerusalem free.
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Once they had completed everything God's law required, they returned to their home town of Nazareth in Galilee.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 The child grew strong, and was very wise. God's blessing was with him.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
41 Jesus' parents traveled to Jerusalem every year for the Passover festival.
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
42 When Jesus was twelve years old, they went to the festival as they always did.
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 When the festival had finished and it was time to return home, the boy Jesus remained in Jerusalem, but his parents didn't realize this.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 They assumed he was with all the others traveling home. A day passed before they started looking for him among their friends and relatives.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 When they couldn't find him they returned to Jerusalem to look for him there.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 It was three days before they found him in the Temple. He was sitting among the religious teachers, listening to them and asking them questions.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
47 All who heard him speak were surprised by his understanding and his answers.
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
48 His parents were totally confused when they saw what he was doing. His mother asked him, “Son, why have you treated us like this? Your father and I—we've been worried sick! We've been looking everywhere for you!”
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
49 “Why is it that you were looking for me?” Jesus replied. “Didn't you know I should be here in my Father's house?”
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
50 But they didn't understand what he meant.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Then he went back with them to Nazareth, and did what he was told. His mother kept a careful note of everything that happened.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Jesus grew steadily wiser and stronger, favored both by God and by the people.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.

< Luke 2 >