Job 10
1 I hate my life! Let me speak freely about my complaints—I can't keep my bitterness to myself.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 I will tell God, “Don't just condemn me—tell me what you have against me.
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Do you enjoy accusing me? Why do you reject me, someone you made with your own hands, and yet smile on the scheming of the wicked?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Do you have human eyes? Do you see like human beings do?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Is your life as short as mortal beings? Are your years as brief as those of humanity,
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 that you have to examine my wrongs and investigate my sins?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Even though you know I'm not guilty, no one can save me from you.
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 You made me and shaped me with your own hands, and yet you destroy me.
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember that you shaped me like a piece of clay—are you now going to turn me back into dust?
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 You poured me out like milk, you curdled me like cheese.
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 You clothed me with skin and flesh; you wove my body together with bones and muscles.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 You granted me life and showed me your kindness; you have taken great care of me.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 But you kept these things hidden in your heart. I know your purpose was
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 to watch me, and if I sinned, then you would not forgive my wrongs.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 If I'm guilty I'm in trouble, if I'm innocent I can't hold my head high because I'm totally disgraced as I look at my sufferings.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 If I do hold my head high you hunt me down like a lion, showing how powerful you are in hurting me.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 You repeat your arguments against me, you pour out more and more of your anger against me, you send fresh armies against me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 So why did you allow me to be born? I wish that I had died, and nobody had ever seen me!
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 It would have been better if I had never existed, taken straight from the womb to the grave.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 I only have a few days left, so why don't you leave me alone so I can have a little peace
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 before I go to where I shall never return from, the land of darkness and the shadow of death—
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 the land of total darkness where death's shadow lies, a place of chaos where light itself is darkness.”
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
