< Luke 19 >
1 He entered and started passing through Jericho.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 A man named Zacchaeus was there—he was a chief tax collector, and he was wealthy!
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 He was trying to see who Jesus was, but could not because of the crowd, because he was short.
Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 And running on ahead he climbed up into a sycamore tree, in order to see Him, since He was about to pass by there.
Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 And when Jesus came to the place, He looked up and saw him, and said to him, “Zacchaeus, come down quickly, because today I must stay at your house.”
Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.”
6 So he came down quickly, and received Him joyfully.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 But when they saw it, they all started complaining, saying, “He has entered to lodge with a sinful man!”
Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.”
8 Then Zacchaeus stood and said to the Lord, “Indeed, Lord, I herewith give half of my goods to the poor, and if I have extorted anything from anyone, I restore fourfold.”
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.”
9 So Jesus said about him, “Today salvation has happened in this house, in that he also is a son of Abraham;
Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 because the Son of the Man has come to seek and to save that which was lost.”
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.”
11 Now as they heard these things, He continued with a parable, because He was near Jerusalem and they were supposing that the Kingdom of God was on the verge of being revealed.
Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 So He said: “A certain nobleman went to a distant country to receive for himself a kingdom and return.
Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
13 He called ten of his slaves, gave them ten ‘minas’, and said to them, ‘Conduct business until I come.’
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
14 But his citizens hated him and sent a delegation after him, saying, ‘We do not want this man to reign over us.’
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 It happened that he did receive the kingdom, and upon returning he ordered that those slaves to whom he had given the money be called to him, to know who had gained what by trading.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
16 So the first one came and said, ‘Master, your mina earned ten minas!’
Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 He said to him: ‘Super, you good slave! Because you were faithful in a very little, have authority over ten cities!’
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 And the second one came and said, ‘Master, your mina made five minas.’
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 Likewise he said to him, ‘You also be over five cities.’
Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Then a different one came, saying: ‘Master, here is your mina, that I kept laid away in a piece of cloth
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 —I feared you because you are a hard man, removing what you did not place, and reaping what you did not sow.’
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
22 So he said to him: ‘I will judge you out of your own mouth, you wicked slave! You knew that I am a hard man, removing what I did not place, and reaping what I did not sow.
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
23 Why then didn't you put my money on deposit, and upon coming I would have collected it with interest?’
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 And to those standing by he said, ‘Take the mina from him and give it to him who has the ten minas.’
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 (They even said to him, ‘Master, he already has ten minas!’)
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 ‘Indeed I tell you, to everyone who has, more will be given; but from him who does not have, even what he has will be taken from him.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 But as for those enemies of mine who did not want me to reign over them, bring them here and slaughter them in front of me!’”
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”
28 Having said these things, He went on ahead, going up to Jerusalem.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 When He drew near to Bethphage and Bethany, at the mountain called ‘of Olives’, it happened like this: He sent two of His disciples,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 saying: “Go to the village opposite you, where as you enter you will find a colt tied, on which no man ever yet sat. Untie and bring it.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 And if anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ just say this to him: ‘The Lord needs it.’”
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.”
32 So those who were sent went and found it just like He told them.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 As they were untying the colt, its owners said to them, “Why are you untying the colt?”
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?”
34 So they said, “The Lord needs it.”
Og de sagde: „Herren har Brug for det.”
35 Then they brought it to Jesus; and throwing their own clothes on the colt, they placed Jesus on it.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
36 And as He went along people were spreading their clothes on the road.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
37 Then, as He was approaching the descent of the Mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works they had seen,
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 saying: “Blessed is the King who comes in the name of the Lord! Peace in heaven and glory in the highest!”
„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!”
39 Some of the Pharisees said to Him from the crowd, “Teacher, rebuke your disciples!”
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!”
40 In answer He said to them, “I tell you that if these should keep silent, the very stones would cry out!”
Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.”
41 Now as He approached, observing the city He wept over it,
Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42 saying: “If you, yes you, especially in this your day, had known the things pertaining to your peace! But now they are hidden from your eyes.
„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 Yes, the days will come upon you when your enemies will build an embankment around you; indeed they will surround you and hem you in on every side.
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 And they will raze you, and your children within you, to the ground—they will not leave in you one stone upon another—all because you did not recognize the time of your visitation.”
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.”
45 And upon entering the temple He began to drive out those who were selling and buying in it,
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 saying to them, “It is written: ‘My house is a house of prayer,’ but you have made it a ‘den of robbers’!”
og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.”
47 And He was teaching daily in the temple; but the chief priests and the scribes, as also the leaders of the people, were trying to destroy Him,
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
48 but could not figure out how to do it, because all the people were hanging on His words.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.