Psalms 88
1 A canticle of a psalm for the sons of Core: unto the end, for Maheleth, to answer understanding of Eman the Ezrahite. O Lord, the God of my salvation: I have cried in the day, and in the night before thee.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come in before thee: incline thy ear to my petition.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted among them that go down to the pit: I am become as a man without help,
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Free among the dead. Like the slain sleeping in the sepulchres, whom thou rememberest no more: and they are cast off from thy hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 They have laid me in the lower pit: in the dark places, and in the shadow of death.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Thy wrath is strong over me: and all thy waves thou hast brought in upon me.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 Thou hast put away my acquaintance far from me: they have set me an abomination to themselves. I was delivered up, and came not forth:
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 My eyes languished through poverty. All the day I cried to thee, O Lord: I stretched out my hands to thee.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt thou shew wonders to the dead? or shall physicians raise to life, and give praise to thee?
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall any one in the sepulchre declare thy mercy: and thy truth in destruction?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall thy wonders be known in the dark; and thy justice in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But I, O Lord, have cried to thee: and in the morning my prayer shall prevent thee.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Lord, why castest thou off my prayer: why turnest thou away thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 I am poor, and in labours from my youth: and being exalted have been humbled and troubled.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Thy wrath hath come upon me: and thy terrors have troubled me.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They have come round about me like water all the day: they have compassed me about together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Friend and neighbour thou hast put far from me: and my acquaintance, because of misery.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
