Psalms 71
1 A psalm for David. Of the sons of Jonadab, and the former captives. In thee, O Lord, I have hoped, let me never be put to confusion:
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Deliver me in thy justice, and rescue me. Incline thy ear unto me, and save me.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Be thou unto me a God, a protector, and a place of strength: that thou mayst make me safe. For thou art my firmament and my refuge.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Deliver me, O my God, out of the hand of the sinner, and out of the hand of the transgressor of the law and of the unjust.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 For thou art my patience, O Lord: my hope, O Lord, from my youth;
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 By thee have I been confirmed from the womb: from my mother’s womb thou art my protector. Of thee shall I continually sing:
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 I run become unto many as a wonder, but thou art a strong helper.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Let my mouth be filled with praise, that I may sing thy glory; thy greatness all the day long.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Cast me not off in the time of old age: when my strength shall fail, do not thou forsake me.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 For my enemies have spoken against me; and they that watched my soul have consulted together,
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Saying: God hath forsaken him: pursue and take him, for there is none to deliver him.
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 O God, be not thou far from me: O my God, make haste to my help.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Let them be confounded and come to nothing that detract my soul; let them be covered with confusion and shame that seek my hurt.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 But I will always hope; and will add to all thy praise.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 My mouth shall shew forth thy justice; thy salvation all the day long. Because I have not known learning,
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 I will enter into the powers of the Lord: O Lord, I will be mindful of thy justice alone.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 Thou hast taught me, O God, from my youth: and till now I will declare thy wonderful works.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 And unto old age and grey hairs: O God, forsake me not, Until I shew forth thy arm to all the generation that is to come: Thy power,
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 And thy justice, O God, even to the highest great things thou hast done: O God, who is like to thee?
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 How great troubles hast thou shewn me, many and grievous: and turning thou hast brought me to life, and hast brought me back again from the depths of the earth:
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Thou hast multiplied thy magnificence; and turning to me thou hast comforted me.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 For I will also confess to thee thy truth with the instruments of psaltery: O God, I will sing to thee with the harp, thou holy one of Israel.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 My lips shall greatly rejoice, when I shall sing to thee; and my soul which thou hast redeemed.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 Yea and my tongue shall meditate on thy justice all the day; when they shall be confounded and put to shame that seek evils to me.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
