Psalms 62

1 Unto the end, for Idithun, a psalm of David. Shall not my soul be subject to God? for from him is my salvation.

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 For he is my God and my saviour: he is my protector, I shall be moved no more.

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3 How long do you rush in upon a man? you all kill, as if you were thrusting down a leaning wall, and a tottering fence.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

4 But they have thought to cast away my price; I ran in thirst: they blessed with their mouth, but cursed with their heart.

Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

5 But be thou, O my soul, subject to God: for from him is my patience.

Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

6 For he is my God and my saviour: he is my helper, I shall not be moved.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

7 In God is my salvation and my glory: he is the God of my help, and my hope is in God.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8 Trust in him, all ye congregation of people: pour out your hearts before him. God is our helper for ever.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

9 But vain are the sons of men, the sons of men are liars in the balances: that by vanity they may together deceive.

stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Trust not in iniquity, and cover not robberies: if riches abound, set not your heart upon them.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

11 God hath spoken once, these two things have I heard, that power belongeth to God,

Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

12 And mercy to thee, O Lord; for thou wilt render to every man according to his works.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.