Psalms 61

1 Unto the end, in hymns, for David. Hear, O God, my supplication: be attentive to my prayer,

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 To thee have I cried from the ends of the earth: when my heart was in anguish, thou hast exalted me on a rock. Thou hast conducted me;

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 For thou hast been my hope; a tower of strength against the face of the enemy.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 In thy tabernacle I shall dwell for ever: I shall be protected under the covert of thy wings.

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 For thou, my God, hast heard my prayer: thou hast given an inheritance to them that fear thy name.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Thou wilt add days to the days of the king: his years even to generation and generation.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 He abideth for ever in the sight of God: his mercy and truth who shall search?

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 So will I sing a psalm to thy name for ever and ever: that I may pay my vows from day to day.

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.