Psalms 56

1 Unto the end, for a people that is removed at a distance from the sanctuary for David, for an inscription of a title (or pillar) when the Philistines held him in Geth. Have mercy on me, O God, for man hath trodden me under foot; all the day long he hath afflicted me fighting against me.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

2 My enemies have trodden on me all the day long; for they are many that make war against me.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

3 From the height of the day I shall fear: but I will trust in thee.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

4 In God I will praise my words, in God I have put my trust: I will not fear what flesh can do against me.

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

5 All the day long they detested my words: all their thoughts were against me unto evil.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

6 They will dwell and hide themselves: they will watch my heel. As they have waited for my soul,

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

7 For nothing shalt thou save them: in thy anger thou shalt break the people in pieces, O God,

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

8 I have declared to thee my life: thou hast set my tears in thy sight, As also in thy promise.

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

9 Then shall my enemies be turned back. In what day soever I shall call upon thee, behold I know thou art my God.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

10 In God will I praise the word, in the Lord will I praise his speech.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

11 In God have I hoped, I will not fear what man can do to me.

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

12 In me, O God, are vows to thee, which I will pay, praises to thee:

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

13 Because thou hast delivered my soul from death, my feet from falling: that I may please in the sight of God, in the light of the living.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.