Psalms 40

1 Unto the end, a psalm for David himself. With expectation I have waited for the Lord, and he was attentive to me.

(Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

2 And he heard my prayers, and brought me out of the pit of misery and the mire of dregs. And he set my feet upon a rock, and directed my steps.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

3 And he put a new canticle into my mouth, a song to our God. Many shall see, and shall fear: and they shall hope in the Lord.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

4 Blessed is the man whose trust is in the name of the Lord; and who hath not had regard to vanities, and lying follies.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

5 Thou hast multiplied thy wonderful works, O Lord my God: and in thy thoughts there is no one like to thee. I have declared and I have spoken they are multiplied above number.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

6 Sacrifice and oblation thou didst not desire; but thou hast pierced ears for me. Burnt offering and sin offering thou didst not require:

Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

7 Then said I, Behold I come. In the head of the book it is written of me

Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

8 That I should do thy will: O my God, I have desired it, and thy law in the midst of my heart.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

9 I have declared thy justice in a great church, lo, I will not restrain my lips: O Lord, thou knowest it.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

10 I have not hid thy justice within my heart: I have declared thy truth and thy salvation. I have not concealed thy mercy and thy truth from a great council.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

11 Withhold not thou, O Lord, thy tender mercies from me: thy mercy and thy truth have always upheld me.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

12 For evils without number have surrounded me; my iniquities have overtaken me, and I was not able to see. They are multiplied above the hairs of my head: and my heart hath forsaken me.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

13 Be pleased, O Lord, to deliver me, look down, O Lord, to help me.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

14 Let them be confounded and ashamed together, that seek after my soul to take it away. Let them be turned backward and be ashamed that desire evils to me.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

15 Let them immediately bear their confusion, that say to me: Tis well, tis well.

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

16 Let all that seek thee rejoice and be glad in thee: and let such as love thy salvation say always: The Lord be magnified.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

17 But I am a beggar and poor: the Lord is careful for me. Thou art my helper and my protector: O my God, be not slack.

Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!