Psalms 4
1 Unto the end, in verses. A psalm for David. When I called upon him, the God of my justice heard me: when I was in distress, thou hast enlarged me. Have mercy on me: and hear my prayer.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 O ye sons of men, how long will you be dull of heart? why do you love vanity, and seek after lying?
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 Know ye also that the Lord hath made his holy one wonderful: the Lord will hear me when I shall cry unto him.
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Be angry, and sin not: the things you say in your hearts, be sorry for them upon your beds.
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Offer up the sacrifice of justice, and trust in the Lord: many say, Who sheweth us good things?
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 The light of thy countenance O Lord, is signed upon us: thou hast given gladness in my heart.
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 By the fruit of their corn, their wine and oil, they are multiplied.
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 In peace in the selfsame I will sleep, and I will rest: For thou, O Lord, singularly hast settled me in hope.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
