Psalms 139
1 Lord, thou hast proved me, and known me:
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Thou hast know my sitting down, and my rising up.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Thou hast understood my thoughts afar off: my path and my line thou hast searched out.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 And thou hast foreseen all my ways: for there is no speech in my tongue.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Behold, O Lord, thou hast known all things, the last and those of old: thou hast formed me, and hast laid thy hand upon me.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Thy knowledge is become wonderful to me: it is high, and I cannot reach to it.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Whither shall I go from thy spirit? or whither shall I flee from thy face?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 If I take my wings early in the morning, and dwell in the uttermost parts of the sea:
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 Even there also shall thy hand lead me: and thy right hand shall hold me.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 And I said: Perhaps darkness shall cover me: and night shall be my light in my pleasures.
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 But darkness shall not be dark to thee, and night shall be light as day: the darkness thereof, and the light thereof are alike to thee.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For thou hast possessed my reins: thou hast protected me from my mother’s womb.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 I will praise thee, for thou art fearfully magnified: wonderful are thy works, and my soul knoweth right well.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 My bone is not hidden from thee, which thou hast made in secret: and my substance in the lower parts of the earth.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Thy eyes did see my imperfect being, and in thy book all shall be written: days shall be formed, and no one in them.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 But to me thy friends, O God, are made exceedingly honourable: their principality is exceedingly strengthened.
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 I will number them, and they shall be multiplied above the sand: I rose up and am still with thee.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 If thou wilt kill the wicked, O God: ye men of blood, depart from me:
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Because you say in thought: They shall receive thy cities in vain.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Have I not hated them, O Lord, that hated thee: and pine away because of thy enemies?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 I have hated them with a perfect hatred: and they are become enemies to me.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Prove me, O God, and know my heart: examine me, and know my paths.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 And see if there be in me the way of iniquity: and lead me in the eternal way.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
