Psalms 132
1 O Lord, remember David, and all his meekness.
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 How he swore to the Lord, he vowed a vow to the God of Jacob:
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 If I shall enter into the tabernacle of my house: if I shall go up into the bed wherein I lie:
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 If I shall give sleep to my eyes, or slumber to my eyelids,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 Or rest to my temples: until I find out a place for the Lord, a tabernacle for the God of Jacob.
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
6 Behold we have heard of it in Ephrata: we have found it in the fields of the wood.
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 We will go into his tabernacle: We will adore in the place where his feet stood.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 Arise, O Lord, into thy resting place: thou and the ark, which thou hast sanctified.
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Let thy priests be clothed with justice: and let thy saints rejoice.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 For thy servant David’s sake, turn not away the face of thy anointed.
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 The Lord hath sworn truth to David, and he will not make it void: of the fruit of thy womb I will set upon thy throne.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
12 If thy children will keep thy covenant, and these my testimonies which I shall teach them: Their children also for evermore shall sit upon thy throne.
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 For the Lord hath chosen Sion: he hath chosen it for his dwelling.
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 This is my rest for ever and ever: here will I dwell, for I have chosen it.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 Blessing, I will bless her widow: I will satisfy her poor with bread.
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 I will clothe her priests with salvation: and her saints shall rejoice with exceeding great joy.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 There will I bring forth a horn to David: I have prepared a lamp for my anointed.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 His enemies I will clothe with confusion: but upon him will my sanctification flourish.
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
