< Proverbs 7 >

1 My son, keep my words, and lay up my precepts with thee. Son,
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Keep my commandments, and thou shalt live: and my law as the apple of thy eye:
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Bind it upon thy fingers, write it upon the tables of thy heart.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Say to wisdom: Thou art my sister: and call prudence thy friend,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 That she may keep thee from the woman that is not thine, and from the stranger who sweeteneth her words.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 For I look out of the window of my house through the lattice,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 And I see little ones, I behold a foolish young man,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Who passeth through the street by the corner, and goeth nigh the way of her house.
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 In the dark, when it grows late, in the darkness and obscurity of the night,
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 And behold a woman meeteth him in harlot’s attire prepared to deceive souls; talkative and wandering,
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Not bearing to be quiet, not able to abide still at home,
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Now abroad, now in the streets, now lying in wait near the corners.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 And catching the young man, she kisseth him, and with an impudent face, flattereth, saying:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 I vowed victims for prosperity, this day I have paid my vows.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Therefore I am come out to meet thee, desirous to see thee, and I have found thee.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 I have woven my bed with cords, I have covered it with painted tapestry, brought from Egypt.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 I have perfumed my bed with myrrh, aloes, and cinnamon.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Come, let us be inebriated with the breasts, and let us enjoy the desired embraces, till the day appear.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 For my husband is not at home, he is gone a very long journey.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 He took with him a bag of money: he mill return home the day of the full moon.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 She entangled him with many words, and drew him away with the flattery of her lips.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Immediately he followeth her as an ox led to be a victim, and as a lamb playing the wanton, and not knowing that he is drawn like a fool to bonds,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Till the arrow pierce his liver: as if a bird should make haste to the snare, and knoweth not that his life is in danger.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Now therefore, my son, hear me, and attend to the words of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Let not thy mind be drawn away in her ways: neither be thou deceived with her paths.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 For she hath cast down many wounded, and the strongest have been slain by her.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27 Her house is the way to hell, reaching even to the inner chambers of death. (Sheol h7585)
Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol h7585)

< Proverbs 7 >