< Proverbs 31 >

1 The words of king Lamuel. The vision wherewith his mother instructed him.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 What, O my beloved, what, O the beloved of my womb, what, O the beloved of my vows?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Give not thy substance to women, and thy riches to destroy kings.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Give not to kings, O Lamuel, give not wine to kings: because there is no secret where drunkenness reigneth:
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 And lest they drink and forget judgments, and pervert the cause of the children of the poor.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Give strong drink to them that are sad: and wine to them that are grieved in mind:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Let them drink, and forget their want, and remember their sorrow no more.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Open thy mouth for the dumb, and for the causes of all the children that pass.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Open thy mouth, decree that which is just, and do justice to the needy and poor.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Who shall find a valiant woman? far and from the uttermost coasts is the price of her.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 The heart of her husband trusteth in her, and he shall have no need of spoils.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 She will render him good, and not evil, all the days of her life.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 She hath sought wool and flax, and hath wrought by the counsel of her hands.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 She is like the merchant’s ship, she bringeth her bread from afar.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 And she hath risen in the night, and given a prey to her household, and victuals to her maidens.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 She hath considered a field, and bought it: with the fruit of her hands she hath planted a vineyard.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 She hath girded her loins with strength, and hath strengthened her arm.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 She hath tasted and seen that her traffic is good: her lamp shall not be put out in the night.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 She hath put out her hand to strong things, and her fingers have taken hold of the spindle.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 She hath opened her hand to the needy, and stretched out her hands to the poor.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 She shall not fear for her house in the cold of snow: for all her domestics are clothed with double garments.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 She hath made for herself clothing of tapestry: fine linen, and purple is her covering.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Her husband is honourable in the gates, when he sitteth among the senators of the land.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 She made fine linen, and sold it, and delivered a girdle to the Chanaanite.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Strength and beauty are her clothing, and she shall laugh in the latter day.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 She hath opened her mouth to wisdom, and the law of clemency is on her tongue.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 She hath looked well to the paths of her house, and hath not eaten her bread idle.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Her children rose up, and called her blessed: her husband, and he praised her.
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Many daughters have gathered together riches: thou hast surpassed them all.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Favour is deceitful, and beauty is vain: the woman that feareth the Lord, she shall be praised.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Give her of the fruit of her hands: and let her works praise her in the gates.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

< Proverbs 31 >