< Luke 7 >

1 And when he had finished all his words in the hearing of the people, he entered into Capharnaum.
Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
2 And the servant of a certain centurion, who was dear to him, being sick, was ready to die.
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3 And when he had heard of Jesus, he sent unto him the ancients of the Jews, desiring him to come and heal his servant.
men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 And when they came to Jesus, they besought him earnestly, saying to him: He is worthy that thou shouldest do this for him.
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5 For he loveth our nation; and he hath built us a synagogue.
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6 And Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent his friends to him, saying: Lord, trouble not thyself; for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof.
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7 For which cause neither did I think myself worthy to come to thee; but say the word, and my servant shall be healed.
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8 For I also am a man subject to authority, having under me soldiers: and I say to one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doth it.
Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
9 Which Jesus hearing, marvelled: and turning about to the multitude that followed him, he said: Amen I say to you, I have not found so great faith, not even in Israel.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
10 And they who were sent, being returned to the house, found the servant whole who had been sick.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 And it came to pass afterwards, that he went into a city that is called Naim; and there went with him his disciples, and a great multitude.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 And when he came nigh to the gate of the city, behold a dead man was carried out, the only son of his mother; and she was a widow: and a great multitude of the city was with her.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 Whom when the Lord had seen, being moved with mercy towards her, he said to her: Weep not.
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
14 And he came near and touched the bier. And they that carried it, stood still. And he said: Young man, I say to thee, arise.
Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
15 And he that was dead, sat up, and began to speak. And he gave him to his mother.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 And there came a fear on them all: and they glorified God, saying: A great prophet is risen up among us: and, God hath visited his people.
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
17 And this rumour of him went forth throughout all Judea, and throughout all the country round about.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 And John’s disciples told him of all these things.
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 And John called to him two of his disciples, and sent them to Jesus, saying: Art thou he that art to come; or look we for another?
og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
20 And when the men were come unto him, they said: John the Baptist hath sent us to thee, saying: Art thou he that art to come; or look we for another?
Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
21 (And in that same hour, he cured many of their diseases, and hurts, and evil spirits: and to many that were blind he gave sight.)
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22 And answering, he said to them: Go and relate to John what you have heard and seen: the blind see, the lame walk, the lepers are made clean, the deaf hear, the dead rise again, to the poor the gospel is preached:
Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 And blessed is he whosoever shall not be scandalized in me.
og salig er den, som ikke forarges på mig."
24 And when the messengers of John were departed, he began to speak to the multitudes concerning John. What went ye out into the desert to see? a reed shaken with the wind?
Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 But what went you out to see? a man clothed in soft garments? Behold they that are in costly apparel and live delicately, are in the houses of kings.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 But what went you out to see? a prophet? Yea, I say to you, and more than a prophet.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 This is he of whom it is written: Behold I send my angel before thy face, who shall prepare thy way before thee.
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 For I say to you: Amongst those that are born of women, there is not a greater prophet that John the Baptist. But he that is the lesser in the kingdom of God, is greater than he.
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 And all the people hearing, and the publicans, justified God, being baptized with John’s baptism.
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
30 But the Pharisees and the lawyers despised the counsel of God against themselves, being not baptized by him.
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 And the Lord said: Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 They are like to children sitting in the marketplace, and speaking one to another, and saying: We have piped to you, and you have not danced: we have mourned, and you have not wept.
De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and you say: He hath a devil.
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 The Son of man is come eating and drinking: and you say: Behold a man that is a glutton and a drinker of wine, a friend of publicans and sinners.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 And wisdom is justified by all her children.
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36 And one of the Pharisees desired him to eat with him. And he went into the house of the Pharisee, and sat down to meat.
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 And behold a woman that was in the city, a sinner, when she knew that he sat at meat in the Pharisee’s house, brought an alabaster box of ointment;
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 And standing behind at his feet, she began to wash his feet, with tears, and wiped them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment.
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 And the Pharisee, who had invited him, seeing it, spoke within himself, saying: This man, if he were a prophet, would know surely who and what manner of woman this is that toucheth him, that she is a sinner.
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
40 And Jesus answering, said to him: Simon, I have somewhat to say to thee. But he said: Master, say it.
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 A certain creditor had two debtors, the one who owed five hundred pence, and the other fifty.
"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 And whereas they had not wherewith to pay, he forgave them both. Which therefore of the two loveth him most?
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43 Simon answering, said: I suppose that he to whom he forgave most. And he said to him: Thou hast judged rightly.
Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
44 And turning to the woman, he said unto Simon: Dost thou see this woman? I entered into thy house, thou gavest me no water for my feet; but she with tears hath washed my feet, and with her hairs hath wiped them.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 Thou gavest me no kiss; but she, since she came in, hath not ceased to kiss my feet.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 My head with oil thou didst not anoint; but she with ointment hath anointed my feet.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Wherefore I say to thee: Many sins are forgiven her, because she hath loved much. But to whom less is forgiven, he loveth less.
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48 And he said to her: Thy sins are forgiven thee.
Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49 And they that sat at meat with him began to say within themselves: Who is this that forgiveth sins also?
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50 And he said to the woman: Thy faith hath made thee safe, go in peace.
Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"

< Luke 7 >